Prisoverrækkelsen
Musikprisen blev overrakt af professor Poul Birkelund, medlem af bestyrelsen for Léonie Sonnings Musikfond.
Begrundelsen
Programmet
Dvorak I naturen
Janácek Taras Bulba
Carl Nielsen Symfoni nr. 5
DR Symfoniorkestret
Rafael Kubelík, dirigent
Rafael Kubelík og Danmark
Den verdensberømte dirigent Rafael Kubelík havde et tæt og langvarigt forhold til Danmark. Som 34-årig flygtede han i 1948 fra Tjekkoslovakiet, og i løbet af sin lange karriere blev han en kendt og elsket gæst i dansk musikliv. Han dirigerede allerede i 1953 DR Symfoniorkestret for første gang, og i de følgende tre årtier blev det til adskillige koncerter i Danmark.
Orkestrets ledelse forsøgte mange gange at overtale ham til at blive chefdirigent, og pressen bakkede op: ”10-12 koncerter årligt med ham ville bringe dette vort bedste symfoniorkester frem i allerførste række”; skrev musikanmelderen Jürgen Baltzer. Så vidt kom det aldrig, selv om Rafael Kubelík, da forholdet var tættest i perioden frem til midten i 1960’erne, dirigerede orkestret et par gange om året og ovenikøbet blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. I stedet blev Rafael Kubelík chefdirigent for Bayerns Radiosymfoniorkester i 1961, en stilling han beholdt helt frem til 1979.
I forbindelse med prisoverrækkelsen i 1983 holdt Kubelík et orkesterseminar med Musikkonservatoriernes Fællesorkester. Med de unge musikere indstuderede han værker af Smetana, Carl Nielsen og Dvorak, og seminaret blev afsluttet med en koncert i Tivoli 20. juni 1983.
Politiken skrev om konservatoriekoncerten: ”Den koncert åndede lykke. Vi ved fra mange tidligere koncerter med Musikkonservatoriernes Fællesorkester, at dygtige dirigenter kan få de unge til at præstere meget fine musikalske opførelser. Mødet mellem Rafael Kubelik på 69 og et fuldtbesat symfoniorkester i hans børnebørns generation blev så usædvanligt, fordi de unge ved denne lejlighed havde mulighed for at musicere med en kunstner af en type, som er så sjælden, at den næsten ikke er til at få øje på længere. […] Maestro skal i øvrigt have været så tilfreds med det korte samarbejde, at han har luftet tanken om at bringe de danske konservatoriers elevorkester på turné.”
De to koncerter i 1983 blev de sidste, Rafael Kubelík dirigerede i Danmark. I 1985 måtte han pga. dårligt helbred indstille sin karriere som dirigent på fuld tid, og han optrådte derefter kun ved særlige lejligheder, mest mindeværdigt ved en genforeningskoncert i Prag med Tjekkiske Filharmonisk Orkester efter Murens fald.
Pressen skrev om priskoncerten bl.a.:
Sjælsoprivende må være ordet for Rafael Kubeliks og Radiosymfoniorkestrets opførelse af Carl Nielsens Femte Symfoni ved koncerten i Radiohuset fredag, da den czekiskfødte dirigent modtog den Sonningske Musikpris af professor Poul Birkelunds hånd. Det er fjerde gang, Kubelik har dirigeret denne Nielsen-symfoni for Danmarks Radio og hans engagement i værket er aldeles medrivende. Jeg fornemmede hans holdning over for dette rågeniale mesterværk som arkitektonisk afklaret. Symfonien rummer de videste kontraster vi vel overhovedet møder i Carl Nielsens livsværk, og det er forunderligt som Kubelik formår at kalkulere højdepunkterne i dette univers af smerte og jubel, som er humanisten Carl Nielsens svar på en verdenskrigs oplevelser. Orkestret spillede ved denne særlig koncert op til mesteren og strygerne klang så smukt som man sjældent oplever det. […] En bevæget aften. Kubelik, som har levet i eksil i Vesten siden kuppet i 48, er i sit hjerte en czekisk patriot. På hans særlige aften indledte han med musik fra det tabte hjemland: Dvoraks koncertouverture I Naturen. […] Kubelik blev hyldet aftenen igennem som en af de kunstnere, der gennem en lang årrække har tryllet os steder hen, hvor vi så sjældent færdes og hvorfra vi husker minutter som evigheder.
(Robert Naur, Politiken 18. juni 1983)
Tiden stod på en eller anden måde stille i denne koncert. Det var ikke en sensation, man var vidne til, men en begivenhed, hvor alt bugnede af varm humanisme og ædelt musikerskab. Man blev mindet om Furtwängler. Så skulle denne prisoverrækkelse i sig selv have et motto, kan det ikke blive andet end: musikalsk hengivenhed, fremfor alt. Set på denne baggrund var det den rette modtager, der fik prisen.
(Erik Damberg, Jyllands-Posten 19. juni 1983)
