Prisoverrækkelsen
Musikprisen blev overrakt på scenen umiddelbart efter forestillingen af professor Poul Birkelund, formand for Léonie Sonnings Musikfond, som i sin tale bl.a. sagde:
”Som Don Ottavio er vi i dag blevet berørt af Peter Schreiers genskabelse af Mozarts ånd, vokalt og udførelsesmæssigt baseret på ædel tradition, som er nedarvet gennem århundreder. Siden De i Deres barndom kom i kontakt med musikken, har De været i stand til at lytte til og føle den store kulturrigdom i Deres fædreland. Gennem hele Deres liv har De udviklet en guddommelig stemme med dyb intelligens og bekendelse til en stor musikalsk arv. Tilhørere over hele verden har værdsat Deres musik-opførelser med taknemmelighed.”
begrundelsen
Programmet
Mozart Don Giovanni
Medvirkende
Peter Schreier (Don Ottavio)
Eva Johansson (Donna Anna)
Tina Kiberg (Donna Elvira)
Mikael Melbye (Don Juan)
Sten Byriel (Leporello)
Christian Christiansen (Kommandanten)
Det Kongelige Kapel
Tadeusz Wojciechowski, dirigent
Peter Schreier og Danmark
I 1980’erne optrådte Peter Schreier i Tivolis Koncertsal flere gange. I 1982 sang han Schuberts sangcyklus Die schöne Müllerin, og i 1986 gav han en ren Mozart-koncert med arier, der viste glimt af hans vigtigste Mozart- roller: Belmonte (Bortførelsen fra Seraillet), Don Ottavio (Don Giovanni) og Ferrando (Cosi fan tutte).
Peter Schreier var født og opvokset i Dresden, og som østtysk statsborger var hans optrædener i Vesten begrænsede under Den kolde krig. I forbindelse med prisoverrækkelsen i 1988 udtalte han endda til pressen, at præmiepengene på 200.000 kr. skulle bruges til nye instrumenter i de østtyske orkestre – en omskrivning af det faktum, at han som borger i Østblokken ikke måtte beholde beløbet selv.
Efter Berlinmurens fald i 1989 kom Peter Schreier oftere til Danmark. I 1990 sang han en liedkoncert i Tivoli med An die ferne Geliebte af Beethoven, Mahlers Lieder eines fahrenden Gesellen og Schumanns Dichterliebe, og i 1993 sang han for udsolgte huse Winterreise to gange samme dag i Tivolis Koncertsal.
I 1994 optrådte han for første gang i Danmark i dobbeltrollen som evangelist og dirigent ved en opførelse af Bachs Matthæuspassion. Koncerten foregik igen i Tivolis Koncertsal. ”I opstillingens midtpunkt, i dens fokus, stod dirigenten og fortælleren omgivet af de solister, som hjælper Evangelisten med at gøre historien levende. Netop fortællingens styrke og menneskelige drama er det væsentlige i Peter Schreiers fortolkning. Hans lysende tætte deklamation og nærvær gjorde ordene levende. Og hans indlevelse sammen med en direkte og ligefrem udnyttelse af dirigentrollen satte ham i stand til at få hele det store apparat med sig i lynsnare naturlige reaktioner på ordenes betydning”, skrev Berlingske Tidende.
Senere optrådte Peter Schreier også ved DR’s Torsdagskoncerter i dobbeltrollen som dirigent og evangelist, første gang i Bachs Juleoratorium (1995) og derefter i Johannespassion (1999), der både blev opført i Radiohusets Koncertsal og i Ribe Domkirke.
Som 67-årig var Peter Schreier sidste gang solist i Danmark ved en opførelse af to Bach-kantater med DR Symfoniorkestret. Herefter optrådte han i stedet udelukkende som dirigent, og i 2004 og 2008 dirigerede han DR Radiokoret for sidste gang ved en opførelse i Polen af Bachs h-mol Messe.
Pressen skrev om priskoncerten bl.a.:
Stemningen var noget ganske særligt på Det kgl. Teater i går. Den berømte tyske tenor Peter Schreiers tilstedeværelse i huset rørte forventningens strenge hos alle. Og, viste det sig, auraen af hjertelighed, han kendes for som sange i f.eks. Schuberts Schöne Müllerin, er den samme når man taler med ham.
Men da han i aftes gik på scenen og modtog Leonie Sonnings Musikpris på 200.000 kr., glædede det ham især, at danskerne hyldede ham som musiker – ikke alene som sanger. Nogle ser måske ikke den store forskel. Men intet glæder den nu 53-årige Schreier mere, end at en sanger anerkendes som musiker.
(Jørgen Falck, Politiken 31. maj 1988)
En forbilledlig behandling af tekst i recitativer, altid udtryksfuld. […] Sympatisk er han ud over alle grænser, som tolkeren og musikeren blandt sangere.
(Michael Bonnesen, Politiken 1. juni 1988)
