Prisoverrækkelsen
Musikprisen blev overrakt af DR’s musikchef Mogens Andersen, som i sin tale bl.a. sagde, at Messiaen i sin musik forener oprindelighed med den højeste fuldkommenhed. Han fremhævede desuden Messiaens betydning for dansk musikliv og for dansk nyere musik lige siden, at han var på besøg her i landet første gang i 1951.
Den officielle begrundelse
”Léonie Sonnings Musikpris 1977 gives til komponisten Olivier Messiaen som anerkendelse af hans banebrydende betydning for tonekunstens udvikling og i beundring for hans værker, der forener dyb oprindelighed med den højeste kunstneriske fuldkommenhed.”
I sin takketale svarede Olivier Messiaen, at han var bevæget over at være den 14. modtager af Musikprisen efter Stravinskij. Han takkede alle, der havde været med til at udbrede hans musik i Danmark – og han kom ind på H.C. Andersens Ole Lukøje, hvor der drømmes de mest vidunderlige eventyr. I La Transfiguration de Notre Seigneur Jésus-Christ, vil man ikke opleve et eventyr, ikke bare en drøm, men et virkeligt mysterium og en stor sandhed fyldt af lys. ”Meditationen herom har fyldt mig med glæder og farver. Min sidste tak er derfor et ønske om, at alle, som er her, vil få den samme oplevelse”, sluttede Olivier Messiaen.
Programmet
Messiaen Méditation V, fra Méditations sur le Mystère de la Sainte Trinité
Messiaen La Transfiguration de Notre Seigneur Jésus-Christ
Medvirkende
Charley Olsen, orgel
Yvonne Loriod, klaver
Erling Bløndal Bengtsson, cello
DR Symfoniorkestret
DR Radiokoret
Miltiades Caridis, dirigent
Olivier Messiaen i Danmark
I forbindelse med uddelingen af musikprisen udkom bogen ”Messiaen – en håndbog”, skrevet af Poul Borum og Erik Christensen, med støtte fra Léonie Sonnings Musikfond.
DR præsenterede ved forskellige andre koncerter i 1977 en række af Messiaens hovedværker, bl.a. Turangalîla-Symphonie, dirigeret af Charles Schwartz og med Pierre-Laurent Aimard som klaversolist, og Oiseaux exotiques dirigeret af Vaclav Neumann og med Erik Kaltoft som solist.
I dagene op til priskoncerten var der en række arrangementer, bl.a. en souper på Københavns Rådhus med deltagelse af danske komponister, musikere, dirigenter og andre musikfolk samt tale af formanden for Københavns Borgerrepræsentation, Gerda Louw Larsen.
Der blev der opført musik af Messiaen ved koncerter i Aarhus (værker for sang af klaver, fremført af Dorthe Steengaard og Erik Kaltoft), i Roskilde Domkirke og Københavns Domkirke (organisten Viggo Kanding, der spillede La Nativité du Seigneur) og i Vor Frelsers Kirke i København, hvor Flemming Dreisig og Charley Olsen spillede bl.a. L’Ascension.
Dagen efter priskoncerten holdt Olivier Messiaen foredrag i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums festsal og gennemgik La Transfiguration de Notre Seigneur Jésus-Christ. På konservatoriet blev der også afholdt en kammerkoncert med værker af Messiaen, bl.a. Le Merle noir, Kvartet til tidens ende og Visions de l’Amen. Om aftenen spillede Messiaens hustru, pianisten Yvonne Loriod, en koncert på konservatoriet med hans klaverværker, bl.a. uddrag af Vingt Regards sur l’Enfant-Jesus.
Olivier Messiaen overværede alle de koncerter, der fandt sted til hans ære, og han var efter eget ønske også med til alle prøver på priskoncerten med DR Symfoniorkestret.
Dagspressen
Som hovedværk stod Messiaens ”La Transfiguration de Notre-Seigneur Jesus Christ”. […] Værket har overordentligt format. Som et vældigt modstykke til Stravinskijs asketiske Salmesymfoni fra trediverne. Det er tænkt som i en mystisk besættelse og gennemført med mesterens greb. Denne mærkelige forening af tvivlløs, troende naivitet og det største kunstneriske kunnen. Skønt langt, langt efterlader det indtryk. Skønt forvirrende i sin hengivelse til det religiøse under, derfor for mig tekstmæssigt delvist absurd, føler man konfrontation med noget af dybeste overbevisning. En middelalderlig oplevelse, som at skue gennem gotikkens farvede kirkeruder. Det var således en aften til ære for en stor tonekunstner, og en ærefuld aften for radiomusiklivet, fordi man efter overvindelsen af tonsvis af tekniske problemer havde tilbagelagt en åndelig distance. Man havde på en stor kunstners foranledning hævet udsigtspunktet, og heraf kommer musikalsk kunst.
(Robert Naur, Politiken 28. maj 1977)
[La Transfiguration] er meget kompliceret musik – og meget enkel. For trods de meget sindrige katolske filosofiske symboler, det vanskelige rytmiske forløb og den indviklede musikalske vævning af toner, så fornemmede man umiddelbart noget følelsesmæssigt og noget stærkt visionært.
(Thomas Viggo Pedersen, Kristeligt Dagblad 1. juni 1977)
