Prisoverrækkelsen
Den officielle begrundelse
Programmet
Ray Pitts Beyond Logic (uropførelse)
Palle Mikkelborg Aura (uropførelse)
Cindy Lauper Time After Time (ekstranummer)
Miles Davis Jean-Pierre (ekstranummer)
Medvirkende
John Scofield, guitar
Kenneth Knudsen, keyboards
Niels Eje, obo
Marilyn Mazur, percussion
Vincent Nilsson, basun
Jens Winther, trompet
Jesper Thilo, klarinet
Thomas Clausen, klaver
Niels-Henning Ørsted Pedersen, bas
Bo Stief, bas
Radioens Bigband
Palle Mikkelborg og Ray Pitts, dirigenter
Miles Davis og Danmark
Miles Davis havde optrådt adskillige gang i Danmark inden priskoncerten. Første gang var i 1956, da han spillede med Lester Young i KB-Hallen. I 1960 gav han koncert med saxofonisten John Coltrane i Tivolis Koncertsal, i 1964 en koncert i KB-Hallen med bl.a. Wayne Shorter og Herbie Hancock, og i 1969 i Tivolis Koncertsal med Wayne Shorter, Chick Corea, Dave Holland og Jack de Johnette.
Ved Copenhagen Jazz Festival 1971 gav han koncert i Tivoli, hvor hans gruppe bl.a. bestod af keyboardspillerne Chick Corea og Keith Jarrett, og han spillede i 1974 i Vejlby Risskov Hallen.
I 1982 gav Miles Davis koncert i Jazzhus Montmartre sammen med bl.a. Mike Stern og Marcus Miller.
Til priskoncerten havde Léonie Sonnings Musikfond bestilt et nyt værk af Palle Mikkelborg, Aura.
Palle Mikkelborgs værk tager udgangspunkt i den aura, der omgiver Miles Davis og hans musik, og hvert af de ti bogstaver i hans navn repræsenterer en farve og en tone i værket. Hovedtemaet med de ti toner ligger over en langt udholdt akkord bestående af samme toner, og derefter følger ni satser, som hver repræsenterer en af tonerne.
Miles Davis var så begejstret for Mikkelborgs værk, at han året efter kom tilbage til København for at indspille det på plade. Det var første gang i over 20 år, at Miles Davis indspillede musik med et big band.
Indspilningen af Aura vandt en Grammy i 1990 og blev senere inkluderet i den danske kulturkanon.
Efter indspilningen vendte Miles Davis flere gange tilbage i Danmark – hans sidste danske koncert var ved Midtfyns Festivalen i Ringe, 1989.
I forbindelse med priskoncerten i 1984 var der arrangeret en udstilling af Miles Davis’ malerier. Det var den første officielle udstilling nogensinde af hans billedværker.
Pressen skrev om priskoncerten bl.a.:
Det var som at slippe en Cuba-trænet, BZ-eksamineret bypartisan løs ved et frelsermøde, da Miles Davis kravlede op på scenen efter knap to timers opvarmning med Danmarks Radios Bigband. En helt anden forestilling end de sædvanlige festkoncerter, hvor alverdens fineste klassiske musikere bliver kronet til Sonning-prisen, men at aftenen blev anderledes, var også passende: Davis er den første jazzmusiker på den fine liste over vindere af den danske pris.
(Orla Rasmussen, BT 15. december 1984)
Davis levede til fulde op til sin rolle som jazzens største nulevende myte, og hans deltagelse som solist i Palle Mikkelborgs stort anlagte jazzsuite Aura blev en blanding af genial musikalsk skaben, et utroligt krukkeri og en bevægende åbenhed over for musikken, publikum og det arrangement, han var hovedperson i. [……] Til sidst slap Davis’ begrænsede kræfter dog op, og med et par abrupte trut overgav han sig til prisuddeling og folkets hyldest. Som afslutning kvitterede han med en lille varm melodi, som han blæste hele vejen ud af salen. Den Davis har vi aldrig set før. Han strakte hånden ud.
(Sten Bramsen, Ekstra Bladet 15. december 1984)
Davis gjorde sin entré til en applaus, der fik musikken til at forstumme. Indtil han tog fat. I fin form med den uforlignelige sound på den dæmpede trompet – mindre overbevisende med åbent horn, som han da også kun forsøgte sig med i korte sekvenser, inden han på ny stak dæmperen i hornet. Men med sine lange, helt enkle blues-og soul-mættede formuleringer uden en eneste overflødig tone nåede Davis at sige tak for prisen.
(Jørgen Siegumfeldt, Berlingske Tidende 16. december 1984)
