Léonie Sonning Talentprismodtager 2016
Jeg skaber en illusion om, at jeg har fuldstændig styr på det.
Sådan forklarer Maria Badstue sin forberedelse, lige inden hun skal dirigere en koncert, men det betyder ikke at hun ikke har styr på det, for et har hun.
Når jeg står på podiet, og lige inden, jeg sætter koncerten i gang, tænker jeg kun på værket. Alt andet er skrællet væk.
Jeg er nødt til at skabe en illusion at, at jeg har fuldstændig styr på det, forklarer Maria, som heller ikke ellers lader sig forstyrre af ret meget.
For eksempel har hun ikke for vane at slæbe alt muligt med sig, når hun rejser.
Jeg kan godt lide, ikke at forholde mig til ret meget, og derfor har jeg heller ikke ret mange ting. En dirigentstok og et partitur er nok i mit virke.
Dirigenten lukker lyden ude
Maria har dog én ting, som hun altid har med sig. Det er et par høretelefoner med noice cancellation. De reducerer ikke bare støj fra omgivelserne, de fjerner den helt.
Jeg bruger dem især når jeg rejser, for jeg er mere frisk, når jeg kommer frem, hvis jeg undervejs har lukket uvedkommende lyde ude, forklarer Maria.
Maria slukker altså for lyden og kan sagtens bære sine høretelefoner, uden at lytte til noget som helst.
Jeg tænder for stilheden og så er der ro, til at jeg kan arbejde. Jeg kan fokusere og øve mig på et partitur, uanset hvor, jeg er.
Startede med trompet i FDF
For Maria startede det med musikken egentlig med, at hun kom med i FDF-spejderne gennem sine gode veninder og deres forældre.
Jeg spillede trompet og cornet. Motivationen til at øve var måske ikke altid lige høj, men jeg havde lyst til at være med, fordi det var der, jeg havde mine venner. Nordvestjysk Brass Band, som det hed, var en rugekasse for rigtig mange musikere. Der var mange, der var bedre end mig, men jeg var måske en af de mest dedikerede og øvede meget, for det følte jeg, at jeg var nødt til.
I gymnasietiden var Maria ofte gæstedirigent for orkestret.
Det har givet mig meget, for jeg var nødt til at gøre noget, når jeg stod der foran orkestret. Det er en vigtig erfaring for mit virke som dirigent nu; at jeg som ung har stået foran et orkester.
Dirigerede med hårbørsten
Hvor andre stod og sang foran spejlet med et godt tag i hårbørsten, så stod Maria og dirigerede. På den måde fik hun øvet sin gestik.
Jeg følte hurtigt, at jeg kunne se, hvad der fungerede. Og jeg kunne lide at få musikken ud af kroppen på den måde.
Det, der fanger Maria ved dirigentfaget, er, at dykke ned i partituret og omsætte det til gestik, der stemmer overens med det musikalske udtryk.
Det handler om at få det til at ske, siger Maria, – det er euforisk.
Maria ser dirigentfaget som ret omfattende. Der er analysedelen, hvor hun sætter sig ind i partituret og indstuderingen, hvor hun står overfor musikerne i prøvesituationen. Og så er der naturligvis koncerten.
Som trompetist hørte jeg kun min egen stemme. Nu hører jeg hele orkestret.
Familien
Maria Badstue er 33 år og dirigent. Hun er datter af Mogens og Ebba Badstue, og er vokset op med brødrene Henrik og Mathias, der begge er yngre end hende.
Karrieren hidtil
Maria Badstue begyndte sine dirigentstudier hos Jorma Panula og tog i 2014 mastergrad i direktion fra Norges Musikkhøgskole efter studier hos Ole Kristian Ruud og Jukka Pekka Saraste. I 2013 debuterede hun med Copenhagen Phil og har efterfølgende arbejdet med Odense Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Storstrøms Symfoniorkester og Hämeenlinna City Orchestra. I 2015 var hun assisterende dirigent for Michael Boder ved Wiener Staatsopers opførelse af Hindemiths Cardillac. Samme år dirigerede hun John Frandsens Et Dukkehjem med Athelas Sinfonietta Copenhagen. I 2015/16 dirigerer hun Malmö Symfoniorkester, Oltenia Philharmonic, Den Jyske Opera og Orkester MidtVest. Hun har deltaget i masterclasses med Bernhard Haitink og Lucerne Festival Strings og har arbejdet med Göteborgs Symfoniker, Kristiansand Symfoniorkester, Helsingborgs Symfoniorkester, Orkester Norden samt Cikada Ensemble.
Talentprisen
Talentprisen på 60.000 kr. anvendes til studier og overværelse af prøvearbejde i Stockholm, London og Berlin hos Sakari Oramo, Esa Pekka Salonen og Daniel Barenboim.
