Léonie Sonning Talentprismodtager 2023
BARNDOMMENS LEGEPLADS
Når Louise McClelland træder ind i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums bygning på Rosenørns Allé i København, er det ikke bare minderne om stedet, hvor hun har taget det meste af sin uddannelse, der dukker op. Det er samtidig minderne om en barndoms legeplads, hvor mange timer er blevet brugt med far og mor på arbejde. De var nemlig begge musikere i DR Symfoniorkestret, der indtil midt i 00’erne holdt til i samme lokaler som nutidens konservatorium, ligesom resten af Danmarks Radios musik- og radioproduktion gjorde det.
Det var således en barndom præget af musik i alle leder og kanter. Hun gik i musikalsk legestue fra hun var helt lille, og spillede violin fra 5-års alderen, ligesom sin mor. Louises far var hornist. Familien boede sågar på Fagotvej, lige ved siden af Violinvej, Paukevej og Kantatevej i Musikkvarteret i Herlev, og for Louise var det en selvfølge at gå musikkens vej professionelt, modsat hendes søskende, der valgte anderledes. Det var ikke mærkeligt for hende, at det var noget, man kunne leve af. Det var hun jo vant til fra sine forældre. “Hvis jeg kunne lave noget andet, ville jeg dog nok gøre det, for det er en benhård branche. “Men jeg kan simpelthen ikke forestille mig at bruge mit liv på andet end musik”, må Louise erkende om sit valg af levevej. Det kunne ikke være anderledes for hende.
Violinen holdt helt til Louise var 16 år, og det kunne godt have været blevet en levevej. Men dels irriterede det den trodsige teenager, at mor altid var bedre til at spille, og dels opfyldte de mange timer alene med instrumentet, slet ikke Louises behov for sociale relationer. Her trak DRs Korskole mere i hende og sidenhen DR Pigekoret, konservatoriet og Operaakademiet, som afsluttes i 2023 med rollen som Donna Anna i Mozarts Don Giovanni.
DET ULTIMATIVE FÆLLES PROJEKT
Som sopran har Louise således af flere omgange oplevet det ultimative fælles projekt, der ligger i at opsætte en opera. Fra rollen som Ishtar i Per Nørgårds Gilgamesh til roller i nogle af de store opsætninger på Det Kongelige Teater. “Når alt spiller ind i en højere enhed, bliver det bare så imponerende. Der ligger så meget i en opera, specielt bag scenen, som jeg altid bliver så taknemlig for at være en del af”, som Louise formulerer det og fortsætter, “opera kan ALT for mig!”.
Og så handler opera jo også om at spille en rolle. Her er det afgørende for Louise, at selvom det er et stykke med flere hundrede år bag sig, så skal det stadig være relevant for den måde man ser på kvinder i dag. Her må karakteren gerne være en med ben i næsen, styrke og en kerne man kan arbejde med. Og helst ikke så patetisk og ynkelig, som mange sopranroller har det med at være.
Den første rolle Louise spillede igen og igen, var som prinsessen i Tivoligardens guldkaret. Her blev der tændt en ild der stadig brænder i dag og hun opdagede, hvor sjovt det var at kunne spille en anden, end den man egentlig var, i en fælles leg med både de andre i Tivoligarden, men også med de små piger blandt Tivolis gæster, der synes det er spændende at være prinsesse.
Musik generelt har desuden for Louise den funktion, at den kan virke terapeutisk. Med en turbulent barndom bag sig, som lidt af en outsider i en skole præget af fodbold, har musikken været et tilflugtssted, hvor hun har fundet ro, glæde og et fællesskab, som hun ikke har kunne finde andre steder. “Jeg håber at flere mennesker kan opdage, hvilken helende effekt musik kan have. “Min drøm er at alle kan have det så fantastisk med musik, som jeg har oplevet.” griner hun og tilføjer “i den bedste verden”.
Kort om
Louise McClelland Jacobsen er født i 1997 i København med Dansk/New Zealandsk baggrund.
Uddannet ved MGK, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet i København, samt på Hochschule für Musik und Theater Hamburg.
Solist med DR Symfoniorkestret, Jönköbings Sinfonietta, Ensemble Storstrøm, Sankt Annæ Symfoniorkester og Concerto Copenhagen.
Solist i adskillige kantater og passioner, bl.a. Johannespassionen og Juleoratoriet af Bach, Händels Messias, Mendelsohn’s Elias og Pergolesis Stabat Mater.
Vandt den første Rued Langgaard Konkurrence i 2021 sammen med pianisten Kristian Riisager (LINK?).
Operaroller: Bl.a. Ishtar i Per Nørgårds Gilgamesh, Ginevra i Händels Ariodante, Fiordiligi i Mozarts Cosi fan Tutte.
Stipendiet fra Léonie Sonnings Musikfond
Pengene, der følger med Léonie Sonnings Talentpris, skal bruges på studierejser i Skandinavien, Wien og Tyskland.
