Prisoverrækkelsen
Begrundelsen
Programmet
J.S. Bach, arr. Krystian Zimerman Passacaglia og Fuga, c-mol BWV 582
Schubert: 7 leichte Variationen, D.Anh. I/12
Mendelssohn Variations sérieuses, op. 54
Ravel Valses nobles et sentimentales
Webern Variationer, op. 27
Szymanowski Variationer over en polsk folkemelodi, op. 10
Andrzej Jasinski Mazurka (ekstranummer)
Chopin Vals (ekstranummer)
Krystian Zimerman i Danmark
I 1983 gav Krystian Zimerman sin første koncert i Danmark som solist i Brahms’ Klaverkoncert nr. 1 med DR Symfoniorkestret. I 1980’erne gav han siden adskillige optrædener i Tivolis Koncertsal, både solo og med orkester. I 1989 opførte han alle Beethovens fem klaverkoncerter i Tivolis Koncertsal og i 1993 Bartóks 1. Klaverkoncert. Tivolis Koncertsal fik med årene så stor betydning for Krystian Zimerman, at han valgte denne sal til at indspille et album med værker af Liszt, der blev udgivet på Deutsche Grammophon i 1991.
I dagene efter priskoncerten, 28-29. maj 1994, afholdt Krystian Zimerman masterclass for seks danske pianiststuderende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium: Marie Rørbech, Christina Bjørkøe, Nikolaj Koppel, Isabel Carlander, Francisca Skoogh og Jonas Kornbeck. De arbejdede med et bredt udvalg af værker fra Haydn til Schumann og Bartók. Optagelser fra mesterkurset blev vist i den portrætudsendelsea f Krystian Zimerman, som DR udsendte 12. juni.
Pressen skrev i forbindelse med priskoncerten bl.a.:
Hvad er det, der er så specielt for Zimerman? Evnen til at etablere personlig emotionel kontakt med publikum er her et utroligt vigtigt moment. Men udgangspunktet for denne kontakt er kompositionens udlægning. Hos Zimerman er den altid lynende begavet. Logikken bærer den musikalske ide. Han er også instrumentalist om en hals. Det er som om han hele tiden stiller krav til klaveret og fravrister det nye farver og udtryk. Han råder over et overdådigt sortiment af anslag. Begrebet præcision udvider han til også at omfatte tonens vægt, klangens spændstighed, den dynamiske styrke og farvens nuance. Hans fortolkning er klingende fantasiværker, der sætter i gang, river med, forfører.
(Teresa Waskowska, Politiken 27. maj 1994)
Den 38-årige polak er vist den yngste modtager nogensinde af en pris der typisk tilfalder musikere som gennem et langt liv er blevet afgørende orienteringspunkter i tiden. Hvis Zimerman måske knapt er dét endnu, så er han i hvert fald mere end blot endnu en fremragende pianist: en usædvanlig kunstner der investerer stærke personlige holdninger i sit spil, en rank, klarhjernet og dybt seriøs musiker der ikke rører en tangent uden at mene noget med det. […] Når vi har nævnt den pianistiske perfektion, klarheden og klangsansen, er Zimermans mest påfaldende kendetegn hans særegent varme alvor, en ubestikkelig indre konsekvens og vilje til at søge et emotionelt liv i organisk kontakt med form og struktur. Hans formsans og overblik er i særklasse og udmøntes som dynamisk oplevelse.
(Jan Jacoby, Politiken 29. maj 1994)
Med Mendelssohns ”Variations serieuses” op. 54 leverede den polske pianist Krystian Zimerman begrundelsen for, at han straks efter skulle have overrakt Leonie Sonnings Musikpris for 1994. Her stod hans mesterskab lysende klart: hans forening af musikalsk intelligens og brændende følelse løftede Mendelssohns syntese af romantisk udtryk og barokkens satsmodeller til et personligt budskab, som foldede sig ud i rigt nuanceret klang, stædigt fastholdt i adskilte klangplaner, som spændte mod hinanden, i stringente forløb, hvor virtuositeten blev en del af følelsens overskud.
(Peter Woetmann Christoffersen, Berlingske Tidende 29. maj 1994)
