Prisoverrækkelsen
Den engelske dirigent Sir John Eliot Gardiner modtog Léonie Sonnings Musikpris på 500.000 kr. ved en koncert torsdag 13. oktober 2005 i Radiohusets Koncertsal.
Koncerten blev udsendt direkte i P2.
Prisen blev overrakt af Steen Frederiksen, redaktør i DR og formand for Léonie Sonnings Musikfond, som holdt en pristale på vegne af bestyrelsesmedlem Michael Schønwandt, der ikke kunne være til stede.
I talen lød det bl.a.:
”Kære Sir John, De har altid stræbt efter at udvide horisonten, kastet Dem ud i det ukendte i en søgen efter dybere sandheder. Med Deres fremragende ensembler Monteverdi Koret og The English Baroque Soloists har De vist os barokmusikkens mange skatte, bl.a. de samlede kantater af Bach. Med Orchestre Révolutionaire et Romantique har De udforsket den tidlige romantiske musik, ikke mindst af Berlioz, med forbløffende resultater. Men karakteristisk for Deres indstilling til musik arbejder De også med traditionelle symfoniorkestre, og resultaterne er både nyskabende og overraskende. Og det viser en af de afgørende grunde til at uddele prisen til Dem. Det, der er det vigtigste for Dem, er musikken i al dens endeløse variation. At udtrykke musikalske følelser fra menneske til menneske.”
Den officielle begrundelse for prisuddelingen lød:
”Léonie Sonnings Musikpris 2005 tildeles med kr. 500.000 dirigenten Sir John Eliot Gardiner for hans revolutionerende indsats for forståelsen af og kendskabet til musik fra barokken, klassicismen og den tidlige romantik. På grundlag af utrættelig forskning og med dyb indsigt i datidens opførelsespraksis har Sir John gennem sine skelsættende koncerter og indspilninger levendegjort flere hundrede års musik for et stort publikum over hele verden.”
Sir John Eliot Gardiner sagde i sin takketale bl.a.:
”Jeg er enormt beæret over at modtage denne fantastiske pris og blive del af en kæde af så utrolig dygtige musikere, hvor af nogle er mine personlige helte. Og jeg er så glad for, at det finder sted som del af en koncert med dette skønne orkester og kor, for der er ikke noget så dumt og fjollet som en dirigent, der er alene.”
Hør talerne fra overrækkelsen her:
Programmet
Haydn Efterår og Vinter, fra oratoriet Årstiderne
Carl Nielsen Fynsk forår
Medvirkende
Camilla Tilling, sopran
Mark Padmore, tenor
Karl-Magnus Frederiksson, baryton
Radiokoret & Radiobørnekoret
Medlemmer af Københavns Drengekor
Radiosymfoniorkestret
Sir John Eliot Gardiner, dirigent
John Eliot Gardiner i Danmark
Sir John Eliot Gardiner optrådte i Danmark ved flere lejligheder i slutningen af 1970’erne, bl.a. ved en opførelse af Bachs Juleoratorium i 1977 og ved en koncert med DR Symfoniorkestret, hvor han bl.a. dirigerede musik af den dansk-tyske komponist F.L.Ae. Kunzen.
Inden priskoncerten mødtes Gardiner 9. oktober med studerende og lærere ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han talte om musikalsk opførelsespraksis, især om, hvordan romantikkens udtryksverden og nutidens orkesterklang har forstyrret billedet af f.eks. Bach, Mozart og Haydn.
Pressen skrev om Gardiner og priskoncerten bl.a.:
Og så kom vi til Carl Nielsens henrivende lille kantate ”Fynsk forår”, og har man nogensinde hørt den dirigeret bedre? Gardiners fortolkning var en perle af perfekt timing, i lange stræk let og luftig som en forårsbrise, men også med plads til vemod, eftertænksomhed og heftig munterhed som i afslutningens herlige kehraus, der blev givet dacapo bagefter. […] Det her var en koncert, hvor Sir John Eliot Gardiner viste, at han var en Sonningpris værdig, og hvor DRs ensembler viste, at de kan måle sig med de bedste, når det er en mester, der står i spidsen. Sådan skal en rigtig prisfest være!
(Søren Kassebeer, Berlingske Tidende 15. oktober 2005).
At Haydn blev en stor oplevelse var ventet, men derfor ikke mindre frydefuldt. Men kunne den britiske mester møde Nielsens vadmelsklædte hjemstavnsværk på en meningsfuld måde, og havde det overhovedet andet med Haydn at gøre, end at foråret også er en årstid? ‘Ja’ til begge dele. Det var aftenens muntreste overraskelse. I Gardiners hænder lå Nielsens jordnære naturfølelse og robuste humor tæt på Haydns, og begge værker blev virkningsfuldt spændt ud mellem oprømt djærvhed og spindelvævssart ynde. Tænk, at han fik så megen vårfrisk luft til at sile gennem den korte orkesterindledning!
(Jan Jacoby, Politiken 15. oktober 2005)
Hvad årets modtager af Sonnings Musikpris har gjort ved den klassiske musik – dét kan kun sammenlignes med det, Louis Armstrong har gjort ved den rytmiske. Han har forandret den halve verdens måde at spille og synge på. Han har gået forrest i en revolution.
(Søren Schauser, Berlingske Tidende 12. oktober 2005)
