Léonie Sonning Talentprismodtager 1987
Stipendium
Stipendiet på 20.000 kr. blev anvendt til studieophold i 1987/88 i Schweiz hos professor Igor Ozim. Det var en fantastisk oplevelse at få undervisning af en af verdens mest berømte lærere. Igor Ozim lærte mig utrolig meget teknik og havde musikalske indfaldsvinkler, jeg aldrig før havde hørt om. Dette år gav mig så meget, at jeg stadig dagligt bruger af den viden jeg fik – i mit arbejde som koncertmester, kammermusiker og underviser.
Violinisten Johannes Søe Hansen
Begyndte at spille violin som 8-årig. Senere vandt han Guldmedalje i Berlingske Tidendes Musikkonkurrence, blev optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1982, vandt Carl Nielsen Violinkonkurrencen i 1984 og fik i 1987 diplomeksamen i 1987 med højeste karakter.