Léonie Sonning Talentprismodtager 2016
Jeg skal tjene musikken. Ikke mig selv.
Joachim øver sig i at blive tilfreds med sin præstation lidt oftere.
Det var i forbindelse med en såkaldt musik-karrusel på Sankt Annæ skole, at Joachim i 3. klasse fik en fløjte i hånden. Ved musik-karrusellen får eleverne lov at prøve forskellige instrumenter, inden man beslutter sig for, hvad man bedst kan lide. Joachim faldt instinktivt for fløjten og ”glemte” at komme til de andre instrumentprøvninger. Han begyndte altså at spille fløjte som 10-årig.
Efter nogle år fik han en ny lærerinde. Da han fik en notesbog og tre gode råd af hende, tog det pludselig fart. I bogen havde hun skrevet tre ting, han skulle øve sig på: klang, teknik og det værk han var i gang med. Og så skulle han øve sig tre timer hver dag.
Efter tre måneder tænkte15-årige Joachim:
Hvis jeg kan blive så god af at øve mig tre timer, så kan jeg blive dobbelt så god, hvis jeg øver mig seks timer.
Det var gnisten, der tændte Joachim og er årsagen til, at han er nået så langt med sin musik i dag.
Det kan være svært at holde fri
En musikers liv adskiller sig tit fra andre menneskers på grund af al den tid, vi øver. Og det kan være svært at holde fri. Jeg synes tit, at når jeg har fri, så har jeg ikke fri alligevel. Fordi det, jeg øver på, kører rundt i hovedet alligevel.
Joachim oplever, at han lægger et stort pres på sig selv. Men det er det hele værd, når der efter en koncert kommer én hen og siger, at vedkommende er blevet rørt af at høre ham spille.
Fordi presset kommer meget fra ham selv, øver han sig, ikke kun på sin musik, men også på at blive tilfreds. Lidt oftere.
Det er til tider hårdt, men viljen og lysten til at spille musik skal være der, fra en selv, siger han.
Slapper af med hunden Alma
Når Joachim slapper af, hygger han sig med sine venner eller tager hjem til sin familie og sin hund, den sorte labrador Alma på 1 år.
Joachim blev glad for stipendiet fra Sonning, mest fordi det betød, at der var nogen, der havde hørt ham og det han lavede. Og satte pris på hans musik.
Familien
Joachim spiller fløjte. Han er 21 år og opvokset på Islands Brygge. Hans far hedder Ole Nedergaard Thomsen. Moren hedder Silvia Becerra Bascuñán og er fra Chile. Hun kom til landet som 21-årig flygtning for 42 år siden og fik Joachims storebror Juan, der nu er 40 og storesøster Ximena, der er 38 med sin daværende, chilenske mand. Hun blev siden skilt og mødte Joachims far.
Karrieren hidtil
Joachim Becerra Thomsen (f. 1995) blev som 12-årig optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Junior Akademi. I 2012 begyndte han sine fløjtestudier ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Ulla Miilmann. Sideløbende hermed har Joachim Becerra Thomsen assisteret i DR SymfoniOrkestret, Det Kongelige Kapel og DR-UnderholdningsOrkestret. Han har modtaget en lang række legater og priser og har vundet guldmedalje i Berlingske Klassiske Musikkonkurrence og 1. pris i Øresunds Solist. I 2014 var han semifinalist i Carl Nielsen International Flute Competition. Han har deltaget i masterclasses med bla. Pierre-Yves Artaud, Susan Milan og Henrik Wiese. I maj 2015 vandt han konkurrencen som alternerende solofløjtenist i Malmö Symfoniorkester, men han er fra januar 2016 kontraktansat som solofløjtenist i Finlands Radiosymfoniorkester. Senest er han blevet optaget på det prestigefulde konservatorium, the Colburn School i Los Angeles.
Talentprisen
Talentprisen på 60.000 kr. anvendes til masterclass hos Emmanuel Pahud og Dennis Bouriakov samt til privattimer hos Mathieu Dufour, Dennis Bouriakov og Jim Walker i henholdsvis Berlin og Los Angeles.
