Léonie Sonning Prismodtager 2001
Den tyske violinist Anne-Sophie Mutter modtog Léonie Sonnings Musikpris på 400.000 kr. ved en koncert torsdag 22. februar 2001 i Tivolis Koncertsal.
I forbindelse med prisoverrækkelse lavede DR et tv-portræt af Anne-Sophie Mutter, bl.a. med interviews og klip fra priskoncerten og prøverne, der blev udsendt 24. februar 2001.
Musikprisen blev overrakt af redaktør Steen Frederiksen, formand for Léonie Sonnings Musikfond, som i pristalen bl.a. sagde:
”Den atmosfære, der omgiver Dem, er den strålende og elegante. ”Den klassiske musiks eneste superstar” siger nogle – med sammenligning til populærmusikkens superstjerner. Men i det øjeblik, De spiller, bliver sammenligningen fattig, og atmosfæren forvandles til dybde og inderlighed. For den oplevelse, De giver os, er hver gang noget særligt, og musikken gør præcis det, De selv formulerede, da De var i København sidste år og talte om kommunikation mellem mennesker: ”Musikken når os, rører ved os, giver os noget at huske, beriger os”.
Historisk set har De spillet en stor rolle for europæernes forhold til violinen. Europa var blevet domineret af de store amerikanske violinisters stil, den europæiske tradition, dens skønhed og dybde, var på vej til at gå tabt. Og så kom De ind på den musikalske scene og genskabte og videreførte og fornyede det allerbedste i europæisk violintradition.”
Den officielle begrundelse for prisuddelingen lød:
”Léonie Sonnings Musikpris 2000 tildeles med kr. 400.000 Anne-Sophie Mutter som en af vor tids største violinister. Anne-Sophie Mutter genfødte den europæiske violinisttradition og giver os hver gang en oplevelse på allerhøjeste niveau, uanset om hun spiller kammermusik eller solokoncerter. Hun har taget initiativ til ny musik, givet gammel musik nye klæder – og med en altid meget personlig fortolkning giver Anne-Sophie Mutter konstant sig selv og sit publikum nye udfordringer.”
Programmet
Mozart Violinsonate, G-dur
Schubert Violinsonate, A-dur D574
Fauré Violinsonate nr. 1, A-dur
Mozart Violisonate, B-dur
Kreisler Liebesleid & Schön Rosmarin, m.m. (ekstranumre)
Medvirkende
Anne-Sophie Mutter, violin
Lambert Orkis, klaver
Anne-Sophie Mutter og Danmark
Siden begyndelsen af sin karriere i starten af 1980’erne har Anne-Sophie Mutter givet adskillige koncerter i Danmark, bl.a. i Tivoli, med Det Kongelige Kapel, DR Symfoniorkestret, Odense Symfoniorkester, Århus Symfoniorkester og i de senere år også med sit eget kammerorkester Mutter’s Virtuosi. I 1996, da København var europæisk kulturby, var hun i Tivolis Koncertsal solist i Brahms’ Violinkoncert med New York Filharmonikerne og dirigenten Kurt Masur, og i 1998 spillede hun Beethovens sonater i Tivoli med sin faste pianist, Lambert Orkis.
”Det er altid noget særligt for mig at komme tilbage til København. Jeg må sige, at det sjældent man oplever en sådan intensitet og trofasthed hos publikum. Det berører mig meget. Denne pris er for mig et symbol på relationerne mellem det danske musikpublikum og tyske musikere,” sagde Anne-Sophie Mutter ved et pressemøde på Hotel d’Angleterre før priskoncerten.
Om priskoncerten skrev pressen bl.a.
Det er banalt at sige, at Mutter er perfektionist, det er enhver musiker på det plan. Dog har hun en omhu for den enkelte tones klang og en vilje eller bevidsthed til at gøre noget ved den eller lade den være i fred, som er enestående. Det med at lade tonen være i fred, blot stående helt nøgen uden vibrato, fremstillede hun med næsten pædagogisk tydelighed i andanten i Faurés Sonate for violin og klaver, opus 13. I en hel frase sættes tonerne an uden vibrato, helt forsigtigt og stille. Når så den efterfølgende, kommenterende frase klinger med en blodfyldt, vibrerende tone, mættet med varme og bund i klangen, udspændes fraseringen til det yderste, og musikken sitrer billedligt talt om mundvigene. Det bliver hjerteskærende, men uden at være omklamrende.
Mutter vil styre og have overblik, hvilket kunne betyde, at der er tale om safety first-spil. Det forunderlige er imidlertid, at der ud af al kontrollen siver udtryk ud gennem sprækkerne i det musikalske bygningsværk. Udtryk, som virker så meget mere voldsomt, fordi det fungerer som en surprise eller mentalt ryk i det musikalske flow. Mutters tre ekstranumre af Kreisler blev således ikke svulstig salonmusik, men udtryk for en henrivende dekadence i afstemt harmoni mellem udtryk og konstruktion.
(Anders Beyer, Information 24. februar 2001)
Der var anspændt opmærksomhed. Også hosterne forsøgte at holde sig i skindet. Men ikke nok, åbenbart. For som Anne-Sophie Mutter forlanger det perfekte af sig selv, sådan gør hun det også af sit publikum. Så mellem anden og tredje sats i Faurés første violinsonate stod vi til en reprimande. Efterfølgende, i sin takketale, blødte hun den op ved med endnu et Kreisler-ekstranummer at tilønske os et bedre helbred, når hun kommer næste gang.
(Knud Ketting, Jyllands-Posten 24. februar 2001)
