Léonie Sonning Talentprismodtager 1979
Stipendium
Norske Anne Britt Sævig modtog et stipendium på 15.000 kr. Hun brugte beløbet til nogle få undervisningstimer hos Rostropovitj og til deltagelse i et internationalt sommerkursus i Tours i Frankrig, hvor hun fik celloundervisning af Nathalia Shakovskaya fra konservatoriet i Moskva.
Jeg har haft fantastisk stort udbytte af stipendiet. Madame Shakovskaya var til enorm inspiration og jeg synes, jeg lærte kolosalt meget på de timer, jeg havde med hende
Cellisten Anne Britt Sævig
Er født i 1953. Hun studerede 1959-71 på Bergens Musikkonservatorium, 1973-74 studerede hun cello og teori ved Musikakademiet i Zürich. 1974 debuterede hun som pianist i Bergen – med Prokofjevs klaverkoncert nr. 1. Året efter begyndte hun studier på Norges Musikhøjskole med Frans Helmerson som cello-lærer.
I foråret 1977 afsluttede hun studierne med en meget fin eksamen i cellospil. 1977-78 studerede hun hos cellisten William Pleeth i London.