Léonie Sonning Talentprismodtager 2015
Anna Maria Wierød er solistklasseuddannet og kandidat i hhv. klassisk sang og renæssancevokalensemble fra Det Jyske Musikkonservatorium, Hochschule für Künste Bremen og Schola Cantorum Basiliensis. Hun har studeret hos Anthony Rooley, Evelyn Tubb, Bodil Øland, Harry van der Kamp og Lars Thodberg Bertelsen.
Anna Maria Wierød er en del af det internationale tidlige musikmiljø og har turneret i Danmark og det meste af Europa som solist med ensembler som Pantagruel, Balthasar-Neumann-Chor, Ensemble Zimmermann, Ensemble SYD & Musica Ficta. Hun er medstifter og formand for musikforeningen AkadeMidt, hvor hun som solist, idémager og producer af fx opera i badeland, koncerter i naturen, børneopera m.m. nytænker den klassiske koncert og skaber sceniske oplevelser i stemningsfulde omgivelser.
Stipendiet
Stipendiet på 60.000 kr. anvendes til bl.a privatstudier hos sangpædagogen Gregory Lamar i New York og deltagelse i dansemasterclass i Sevilla. Samt demoindspilning af arier med pianisten Ulrich Stærk.