Prisoverrækkelsen
DEN OFFICIELLE BEGRUNDELSE
Programmet
Luis Milán Tre Pavaner
Luis de Narváez La Canción del Emperador; Diferencias
Robert de Visée Suite i d-mol
J.S. Bach Sarabande og Gavotte
Fernando Sor: Introduktion & Allegro, op. 14
Mario Castelnuovo-Tedesco Capriccio; Melancolia; Tarantella
Federico Moreno Torroba Allegretto grazioso
Joaquín Turina Fantasía
Isaac Albéniz Torre Bermeja
Medvirkende
Andrés Segovia, guitar
Andrés Segovia og Danmark
Helt tilbage i maj 1927 gav Segovia sine første koncerter i Danmark – det var i Odd Fellow Palæet i København – og allerede dengang var han annonceret som ”Den verdensberømte spanske Guitarist”. Pressen rapporterede, at Segovias ”enestaaende Sukces manifesterede sig gennem ekstatisk Bifald og en Række Ekstranumre.” Året inden, i 1926, havde Carl Nielsen i Paris overværet en koncert med Segovia og overvejede efter sigende selv at komponere en guitarkoncert til ham. Det blev dog aldrig til noget.
Gennem de følgende årtier kom Andrés Segovia ofte til København for at give koncerter, både solo og med orkester, f.eks. i 1962, hvor han var solist i Boccherinis Guitarkoncert i E-dur med DR Symfoniorkestret.
Segovias indflydelse på guitarens status og repertoire var umålelig, også i Danmark. Tidens førende danske guitarist, Ingolf Olsen, udtalte til Politiken i anledning af prisuddelingen: ”Han har ramt noget i en hel masse mennesker, det turde være indlysende. Fordi han har skabt, man kan næsten sige en verdensomspændende sygdom. Og så må man jo også beundre hans evne til at skabe en legende om sig, i levende live.”
Umiddelbart inden priskoncerten i 1974 meddelte Andrés Segovia, at han ville skænke sit honorar fra koncerten og stille det til rådighed for Musikfonden. Beløbet blev mange år senere, i 1993, som Segovia Prisen, givet til Skandinavisk Guitar Duo, bestående af Jesper Sivebæk og Per Pålsson.
Andrés Segovia optrådte sidste gang i Danmark, da han var 92 år. Ved den lejlighed spillede han solo i Odd Fellow Palæet i København, samme sted, hvor han havde optrådt for et dansk publikum for første gang 57 år tidligere.
Dagspressen
Fire århundreders musik, der tolkes og udtrykkes af en mester, så unge af i dag lytter betaget. Andrés Segovia har med sin klassiske guitar spundet tråde mellem ung og gammel, mellem fortid og nutid og aldrig gået på kompromis, men formået at holde sine idealer højt. Et enstemmigt Falkonercenter hyldede den gamle mester imellem de fem ekstranumre. En musikaften præget af klarhed og styrke. Et ungt blomstrende kirsebærtræ i fuldeste flor.
(Claus Seidel, Land og Folk 1. juni 1974)
Segovia har i et halvt århundrede været koncertgæst her i landet, men indtil for en halv snes år siden var det kun en lille kreds, der trofast mødte op hver gang, han viste sig. Efter at guitarerne er blevet ungdommens foretrukne instrument, har bladet vendt sig, og selv Falkoner teatret er nu for lille til at rumme hans fans. Som kunstner er han suveræn, hans spil er en verden af nuancerig klangskønhed og spændstig frasering.
(Nils Schørring, Berlingske Tidende 31. maj 1974)
Når der i dag eksisterer en mængde koncerter for guitar og orkester, guitar og strygekvartet osv., er det først og fremmest Segovias fortjeneste, ligesom han har en væsentlig del af æren for, at der derfor på de fleste konservatorier undervises i klassisk guitarspil. I dag er Segovia nået så langt i sit korstog mod den forstokkede æstetik der henviste guitaren til barer og bondeidyl, at hans arbejde fra at være en personlig sag er blevet en “bevægelse” som ikke vil dø ud den dag, mesteren selv giver op.
(Torben Thune, Fyens Stiftstidende 31. maj 1974)
