Léonie Sonning Talentprismodtager 2017
Som komponist skal man være tallerkenkunstner
Det gælder om at komme ud at møde mennesker for at få bestillinger som komponist. Og det er Allan Gravgaard Madsen heldigvis god til. Han holder tallerknerne i rotation.
Allan Gravgaard Madsen kommer ikke fra Viborg, han kommer fra landsbyen Ravnstrup uden for Viborg. Den nøjagtige stedsangivelse er vigtig for Allans far, som også er født og opvokset i byen. Det lokale forsamlingshus er bygget af Allans oldefar, og slægtens rødder er dybt begravet i den lokale muld. Men Allan bor i Aarhus, hvor han virker som komponist og utroligt mange andre ting.
Som komponist har Allan altid en klassisk Parker stiftblyant på sig. Med den har han skrevet samtlige skitser til sine værker. Faktisk har han haft blyanten, siden han var 12 år, og de to har oplevet alt sammen. Et lille hak i pennens ellers glatte metal vidner om, at den har været med i et eksperiment med elektricitet i folkeskolens fysiklokale. To streger og en lille slitage vidner om en historie, som kun Allan kender, og vi andre må bare gisne. På et tidspunkt har pennen fået ny hætte, men ellers er den fuldstændig, som da Allan fik den, og kører et års tid på en opfyldning af stifter.
Det er ikke kun pennen, der er mærket af tidens tand – det er Allan også: Han skriver så meget med pennen, at han har en lille bule med hård hud på fingeren. Men det er en pris han gladelig betaler for relationen til sin tro følgesvend.
Var ét med sin plastikguitar
Som cirka treårig fik Allan en plastikguitar i julegave. Med ét var de andre julegaver luft for ham, han så kun guitaren.
Vi klikkede fuldstændig, og jeg vidste med det samme, at jeg skulle lave noget med musik. Og det var på trods af, at jeg kom fra landet, hvor man sagde: »Kan du leve af det?« Det kan jeg nok ikke, tænkte jeg, men valgte det alligevel, siger Allan med et lille glimt i øjet.
For at kunne formulere den musik, man har i sig, er man nødt til at have nogle “skills”, eller færdigheder, forklarer Allan. Nogle kan man lære sig selv, andre skal andre lære en.
Jeg husker engang i folkeskolen, hvor vi skulle skrive noder ind i et nodeprogram, som er en ting, man skal kunne som komponist. Det havde jeg aldrig gjort før, og en ny verden åbnede sig. Jeg begyndte at ændre på det, der var skrevet ind, og det var min første erfaring med at komponere. Senere gik jeg til klaver, men øvede mig ikke. En dag sagde læreren så: Kan du ikke lige gå hjem og arrangere det her om for strygeorkester? Så gjorde jeg det. Siden har jeg fået flere skills, og lige om lidt debuterer jeg fra solistklassen i Aarhus, siger Allan.
En entreprenant tallerkenkunstner
En anden færdighed, der er rigtig nyttig for en komponist, er det entreprenante og evnen til at netværke.
Man skal ud at møde folk, ellers får man ikke bestillinger. Der er jo ingen, der bestiller et værk af dig, hvis de ikke ved, hvem du er. Man skal være lidt som en tallerkenkunstner, der får tallerknerne til at rotere på toppen af en pind. Og så skal man hele tiden rundt og holde de der tallerkner i gang, forklarer Allan Gravgaard Madsen, som lige nu skal omstille sig fra en tilværelse som studerende med bolig i Jakob Gade-kollegiet i Aarhus til et nyt liv som færdiguddannet komponist med egen bolig.
Kort om Allan Gravgaard Madsen, komponist
Født: 1984, opvokset i Ravnstrup ved Viborg.
Debut maj 2017 fra solistklassen i Komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium. Værker spillet af bl.a. ensemble recherche, Aarhus Symfoniorkester og Esbjerg Ensemble. Medlem af bestyrelsen for Aarhus Unge Tonekunstnere. Også virke som arrangør og kurator. Medvirket i radioprogrammer på Radio24syv og P2.
Stipendiet
Talentprisen fra Léonie Sonnings Musikfond skal bruges til en række studierejser/arbejdsophold af forskellig varighed i de kommende år med henblik på at modtage videre kunstnerisk vejledning samt at udbygge netværk.
