Britta Cortabarria adde

Léonie Sonning Talentprismodtager 2021

Man kan godt sige at Britta er resultatet af en sommerforelskelse i Madrids gader, en gang for længe siden. På en togtur i Spanien, fik Brittas svenske mor øje på den argentinsk-fødte fløjtenist, der spillede med sit ensemble, og som siden skulle blive Brittas far. Romancen var uundgåelig

Egentlig var Britta som barn mest optaget af at bruge hænderne, ligesom sin mor, der er billedkunster. Men hendes far mente som fløjtenist, at Britta skulle søge optagelse i den lokale integrerede folke- og musikskole, der tilfældigvis lå i den lille spanske by, de havde bosat sig i. Så det gjorde hun da hun var syv år og kom ind.

Britta havde her en skolehverdag, som er de færreste forundt. På skoleskemaet blandede matematik, spansk og historie sig med orkestertimer, hørelære og soloinstrument. Alle skulle vælge et instrument og da Brittas ønske nummer et, akkordeon-varianten bandoneon, ikke blev tilbudt, faldt valget på næste ledige instrument på hylden: fagotten.

Nordisk ophav

Ferierne i Brittas barndom blev holdt i Sverige i familiens sommerhus. Her lærte hun svensk og som 14-årig søgte hun ind hos det svenske nationale ”Blæser-landshold”, der er et sommerskoletilbud for unge svenske blæsere. Her tilbragte hun de efterfølgende 3-4 somre og fik smag for orkestermusik.

Skolen hjemme i Spanien indeholdt også gymnasietrin og efter ti år med musik- og instrumentundervisning hver dag, mente Britta heldigvis at det ville være spildt, hvis hun ikke tog det skridtet videre, frem for at søge ind på en ”normal” uddannelse.

I Spanien var forholdene for musikuddannelserne ikke optimale, så også for at komme tættere på sit nordiske ophav, planlagde hun kun at søge ind på skandinaviske konservatorier. På Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København lå optagelsesprøverne først i rækken og hun nåede ikke videre til de andre steder, for første gang var lykkens gang.

En del af noget stort

Der er ikke skrevet mange fagotkoncerter eller solostykker for fagot. Ofte har den fremstået som et nærmest fjollet indslag, på grund af sin karakteristiske lyd, der godt kan synes lidt komisk. ”Jeg ved ikke hvorfor, for klangfarven på fagotten er faktisk vældig rigt. Næsten rigere end mange andre instrumenter” påpeger Britta skælmsk, stolt af sit instrument.

Men faktisk passer det også fint for Britta at være en del af et stort symfoniorkester, frem for at træde frem som solist. Og allerede inden hun har færdiggjort sine studier, der afsluttes i Mannheim i Tyskland i 2022, har hun da også assisteret i de fleste af de store orkestre i Danmark, bl.a. i DR Symfoniorkestret, Det Kongelige Kapel og Copenhagen Phil.

Og når Britta ikke er en del af noget stort, bruger hun tiden på selv at fremstille noget småt, nemlig de fagotrør hun er storforbruger af. Her har hun mulighed for at bruge sine hænder og de kreative behov hun er født med, til at bearbejde de tykke bambusstænger, der ved sindrige processer bliver forvandlet til fine små rør, der er hele udgangspunktet i fagottens rige klang.

Kort om Britta Cortabarría Adde

Født i 1998 og opvokset i San Lorenzo de El Escorial ved Madrid i Spanien

Hendes argentinske far spiller fløjte og hendes svenske mor er maler og skulptør.

Begyndte at spille fagot da hun var 7 år.

Bachelor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 2016-2019. Derefter master i Mannheim i Tyskland.

Har assisteret i mange af de danske orkestre og ensembler, blandt andre: DR Symfoniorkestret, Det Kongelige Kapel, Copenhagen Phil, Aarhus Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Athelas Sinfonietta.

I udlandet har hun bl.a. spillet i Helsingborgs Symfoniorkester, Nordiska Kammarorkestern, Deutschen Philharmonie Merk, Kammerphilharmonie Mannheim, Færøernes Symfoniorkester og lslands Symfoniorkester.

Aktiv deltager i masterclasses og er blevet udtaget til at deltage i internationale konkurrencer som Spisak konkurrencen i Polen og Muri konkurrencen i Schweiz.

Som solist debuterede hun med det svenske strygeungdomsorkester i 2014.

Stipendiet fra Léonie Sonnings Musikfond

Pengene der følger med Léonie Sonnings Musikfond, skal bruges til instrumenteftersyn og – reparation af Brittas fagot, auditions til orkesterjobs i udlandet, masterclasses og undervisning i udlandet, lydoptagelser, samt redskaber til fremstilling af fagotrør.

 

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Andre modtagere