Léonie Sonning Talentprismodtager 2020
Pianist ved et tilfælde
I det meste af Lea Hans opvækst har det været meningen, at hun skulle læse medicin. At hun som seksårig blev sendt til klaver var mest for, at hun skulle lave noget andet end bare at gå i skole. Leas kinesiske forældre mente, at klaver var godt for stimuleringen af begge hjernehalvdele, fordi man bruger begge hænder. I virkeligheden kunne de dog lige så godt have sendt hende til sport, men det blev altså klaver.
Der var med andre ord ikke ligefrem forventninger om, at Lea skulle drive det vidt med klaverspillet. Dog valgte familien på et tidspunkt for Leas skyld at flytte fra Københavns Nordvestkvarter til Vallensbæk, fordi det lå tættere på hendes klaverlærer Bella Zapolski. Det er trods alt en del af den kinesiske kultur, at man skal gøre tingene ordentligt.
Flytningen havde dog uventede konsekvenser. Hvor de mange naboer i opgangene i Nordvest- bebyggelsen ikke lod sig forstyrre af den unge pianistspires musikalske udfoldelser, var det ikke populært for en enkelt nabo i rækkehuskvarteret i Vallensbæk. Med advokatbistand lykkedes det den umusikalske nabo at jage Leas familie over på den anden side af kommunegrænsen til Brøndby Strand, hvor Lea uforstyrret kunne fortsætte sin hobby.
Et meget langt sabbatår
Selv om Lea gik på det meget musikorienterede Sankt Annæ Gymnasium, var det stadig ikke hendes ambition at gå musikkens vej på professionelt plan. Hun skulle jo læse medicin. Men først skulle hun efter studentereksamen have et sabbatår som så mange andre, hvor hun ville give musikken en chance. Spontant søgte hun ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun blev optaget.
Halvvejs igennem Leas bachelorforløb blev det omdiskuterede uddannelsesloft indført, som betød, at man ikke kan skifte karriere, hvis man først har taget én uddannelse. Der blev Lea endeligt tvunget til at tage stilling til, om hun ville tage en fremtid som professionel pianist alvorligt eller springe fra, som hun flere gange havde overvejet. Endelig vandt musikken, og i dag studerer hun på kandidatniveau, og snart kalder studier i udlandet.
Sjæleven fra Wien
En af de byer, som Lea har kastet sin kærlighed over, er Wien. Den er alt det, hun er tiltrukket af: en storby med masser af kultur og fart på. Derudover er der ånd over byen, som hun håber kan smitte af på hende selv som musiker.
”Det er noget, som er i luften. Det kan man jo mærke i hele byen. Kulturlivet er meget stort, og folk kender til klassisk musik”, fortæller Lea og nævner Franz Schubert som en af de mange komponister, der levede det meste af sit liv i Wien. En komponist, der altid har tiltrukket Lea på grund af hans vekslen imellem ”sprudlende livsglæde og samtidig enorm ensomhed, hvor det, der er i dur, kan være mere trist end det, der er i mol”, som hun beskriver det. En dualitet, som hun godt kan genkende i sig selv.
”Jeg har en idé om, at hvis jeg mødte Schubert, ville vi blive ret gode venner. Han var en ret lille fyr og virker ud fra musikken som meget åben og ligetil og ikke så kompliceret”, forestiller Lea sig og tilføjer, at det er sådan, hun gerne vil se sig selv.
”Det kommer jo ikke til at ske, men hvis jeg flytter til Wien, vil jeg være lidt tættere på ham”, griner Lea afsluttende.
Kort om Lea Han
Stipendiet fra Léonie Sonnings Musikfond
Pengene, der følger med Léonie Sonnings Talentpris, skal bruges til udgifter i forbindelse med et studieophold i udlandet, f.eks. Wien.
