Léonie Sonning Prismodtager 2012
Den catalonske gambespiller og dirigent Jordi Savall modtog Léonie Sonnings Musikpris på 600.000 kr. ved en koncert torsdag 31. maj 2012 i Trinitatis Kirke, København.
Priskoncerten blev overværet af Prins Henrik og blev for første gang i fondens historie udsendt direkte i tv (DR K). Desuden blev koncerten udsendt direkte i radioen på P2.
Prisen blev overrakt af Léonie Sonning Musikfonds formand, redaktør Steen Frederiksen, som holdt en personlig tale og bl.a. sagde: ”Musik er den bedste måde at kommunikere over grænser, den bedste måde folk kan få kontakt på, hvis de ikke forstår hinandens talte sprog. Og det er en af Deres fortjenester: At De har skabt så stærke forbindelser og broer mellem nationer, kulturer og mennesker.
At De gennem og med Deres musik har prædiket gensidig forståelse og respekt.”
Begrundelsen for prisuddelingen lød:
”Léonie Sonnings Musikpris 2012 tildeles med 600.000 kr. gambespilleren og dirigenten Jordi Savall, både for hans helt enestående indsats for at genopdage og levendegøre den tidlige europæiske musik med lidenskab og fantasi, og for hans arbejde for at sikre, at de mange musikkulturer omkring Middelhavet mødes, lever og får en plads i vores bevidsthed.”
Program
Priskoncerten var i to dele. Først et blandet program med overskriften ”Østen og Vesten – Dialog og forskellighed i Middelhavsområdets musik”
Castellón Påkaldelse
Israel Kamti Beivshan Layla
Frankrig La quarte estampie royal
Occitanien Pos de chantar
Bulgarien Taksim og dans
Marokko Vindens dans
Tyrkiet Makam Uzzäl Sakîl. Turna. Semâ’î
Jerusalem La Moldedet shuvi roni
Armenien Ene Sarére
Israel Shaar petach Dodi
Italien Saltarello
Occitanien Mot era dous e plazens
Istanbul Üsküdar
Marokko/Israel Ghazali tal jàhri
Rhodos Durme, hermosa donzella (indspillet version med Montserrat Figueras)
Grækenland Apo xeno meros
Medvirkende
Ensemblet Hesperion XXI: Pascal Bertin (Frankrig), sang; Lior Elmaleh (Israel), sang; Haïg Sarikouyoumdjian (Armenien), duduk; Nedyalko Nedyalkov (Bulgarian), kaval; Hakan Güngör (Tyrkiet), kanun; Driss El Maloumi (Marokko), oud; Dimitri Psonis (Grækenland), santur og moresca; Pedro Estevan (Spanien), slagtøj. Jordi Savall (Catalonien) fidel, rehab og musikalsk ledelse
Efter prisoverækkelsen fulgte koncertens anden del med overskriften ”Les Voix Humaines – in memoriam Montserrat Figueras”
Karl Friederich Abel Arpeggiata
J.S. Bach Allemande
Marin Marais Le Voix Humaines
Sainte-Colombe, le Fils Fantasie en Rondeau
Sainte-Colombe le Père Les Pleurs
J. S. Bach Bourrée II
Medvirkende
Jordi Savall, viola da gamba
Jordi Savall i Danmark
Pressen skrev som priskoncerten:
Det er umuligt at leve uden fred i hjertet, og det kan vi kun få med kærlighed og musik.” Savall havde de store ord i brug i sin takketale for Léonie Sonnings Musikpris og de 600.000 kr., der følger med. Men ordene faldt også efter en koncert, der fortalte et budskab om skønhed i samhørighed mellem mennesker på tværs af kulturer og tid. Højtravende? Måske nok. Men Savalls pointe ramte meget godt efter at have hørt sjældne toner i koncertens første halvdel fra snart sagt alle lande omkring Middelhavet i gamle dage – bogstavelig talt – spillet af Savalls orkester Hesperion XXI på alt fra et græsk hakkebræt til en armensk oldtidsobo med toner fra synagogesanger og kontratenor i overraskende skøn forening. Land for land blev de ni musikere og sangeres kvaliteter fremhævet i glemt musik fra det sted, hvor deres særlige instrument kom fra. Hvorefter de stemte i til en original renæssancemelange på tværs af det hele. […] Det var bl.a. den slags arrangementer, der mindede om, at Savall godt nok har arbejdet utrætteligt for at bringe gammel musik frem i lyset ved at undersøge, hvordan den måske har lydt. Men samtidig også for at skabe nutidige forbindelser mellem ellers helt forskellig musik. Som en slags historisk verdensmusik.
(Henrik Friis, Politiken 2. juni 2012)
Med på scenen var to sangere fra Frankrig og Israel, som virtuost brillerede med rene, frie stemmer. Savall sad ydmygt på sidelinjen og understøttede de vemodige soloer med bløde gambestrøg. Det musikalske klimaks kom, da stemmen fra Savalls afdøde kone, Montserrat Figueras, tonede klangfuldt ud over højttaleranlægget. En rislende varm sopranstemme, som musikerne akkompagnerede med sølvklokker og sagte toner. Figueras døde for et halvt år siden. Hun skulle have medvirket ved Sonningpris-koncerten. En firstemmig koral fuldendte forløbet; en smukkere hyldest kunne Figueras ikke have fået. […] Med sit karakteristiske røde tørklæde om halsen strøg Savall en enkel, afklaret åndfuldhed frem for alle i det oplyste kirkerum. ”Musikken er vejen til det højeste spirituelle niveau. Den binder os sammen, selv når vi ikke er her mere,” sagde Savall i sin takketale.
(Christine Christiansen, Jyllands-Posten)
