Prisoverrækkelsen
Den danske komponist Per Nørgård modtog Léonie Sonnings Musikpris på 300.000 kr. ved en koncert 5. maj 1996 i Radiohusets Koncertsal.
Musikprisen blev overrakt af DR’s musikchef Steen Frederiksen, medlem af bestyrelsen for Léonie Sonnings Musikfond, som i en personlig pristale bl.a. sagde:
”Du tror på, at ethvert menneske kan skifte perspektiv og fokus. Og det, du vil med din musik, er at bringe den enkelte tilhører i en tilstand, hvor der skabes en åbenhed for at de givne definitioner ikke holder. At verden er uendelig mangfoldig. Musik, der kan påvirke os på den måde, er kunst. Den store kunst får os til at se vores liv og verden i nyt lys, får vores bevidsthed til at vokse, og det gør din musik.”
Begrundelsen
Den officielle begrundelse for prisuddelingen lød:
”Léonie Sonnings Musikpris 1996 tildeles herved med 300.000 kr. komponisten Per Nørgård, fordi han med sin musik fører det bedste i den danske kulturarv videre på en måde, der skærper vores sans for lyd og tid, pirrer vores nysgerrighed og udvider vores bevidsthed om livet som en helhed. Hans musik har varig plads i musiklitteraturen, og den har med udgangspunkt i et universelt menneskesyn fundet genklang i en tilhørerskare, der rækker langt ud over den danske.”
I sin takketale sagde Per Nørgård bl.a.:
”Indeni mig rejser sig den lille berygtede danske biperson, der hvisker forsagt: Det er helt forkert, siger den, det er faktisk for meget – tror I ikke, I har fået forkert adresse? Herre Gud, den første modtager var Stravinskij, hvad tænker I på?
Men så er der heldigvis en Rasmus Modsat i mig, der rejser sig og siger: Mægtig godt, tak skal I have! Fint! Herligt! Det er virkelig fint, at Sonning Prisen nu omsider går til en komponist i Skandinavien for første gang. Og jeg synes, den får et meget fint perspektiv i dette, at den nye danske musik i de senere år har vundet stadig større genklang internationalt. Der er faktisk sket noget mellem de danske komponister og den internationale modtagelse, som er ret enestående: At det betragtes som noget af et under, at der er så mange individuelle, højt originale komponister i Danmark – det lille land til trods.”
Programmet
Per Nørgård Concerto in due tempi, for klaver og orkester (uropførelse, bestilt af Léoning Sonnings Musikfond)
Per Nørgård Wie ein Kind, for blandet kor
Per Nørgård Symfoni nr. 3, for kor og orkester
Medvirkende
Per Salo, klaver
DR Symfoniorkestret og DR Radiokoret
Dirigenter: Leif Segerstam og Stefan Parkman
I forbindelse med priskoncerten blev Per Nørgård fejret 2. maj 1996 ved en reception på Københavns Rådhus.
To bøger blev med støtte fra Léonie Sonnings Musikfond udgivet i anledning af prisuddelingen:
Anders Beyer (red.): The Music of Per Nørgård. Fourteen Interpretative Essays (Scolar Press).
Svend Hvidtfelt Nielsen: Virkeligheden fortæller mig altid flere historier. Om Per Nørgårds verdenssyn og musik (Det Fynske Musikkonservatorium).
Pressen skrev om priskoncerten bl.a.
Et veltilrettelagt program, der som ramme om prisoverrækkelsen viste, hvorfor Per Nørgård skulle have Sonningprisen. Nemlig for sin evne og vilje til at skabe sammenhæng og indvinde nyt musikalsk land, som også giver lytteren mulighed for at flytte musikalske grænser.
(Thomas Michelsen, Information 7. maj 1996)
Per Nørgård modtog søndag Léonie Sonnings Musikpris for sit ”livsværk”. Men priskomiteen er udmærket klar over, at den Nørgårdske kreative ild brænder kraftigere end nogensinde, og havde til anledningen bestilt en klaverkoncert – Per Nørgårds første af slagsen. Et musikalsk nedslag i Nørgårds nutid, men også et vidnesbyrd om noget, der er på vej.
Tiderne flettes ind i hinanden i Nørgårds musik – både i et historisk perspektiv og i et personligt. De former for indsigt, Per Nørgård har arbejdet sig til gennem tidligere værker bliver bestandigt prøvet af i de nye. Således også i den nye klaverkoncert, der med sin titel ”Concerto in due tempi” understreger, at hér handler det helt bestemt om tid. Om opfattelsen af tid både i det store 30 minutters forløb, som koncerten varer og i detaljerne: forskydningen af tidsfornemmelse nærmest fra takt til takt. Resultatet for tilhøreren er forbløffende og langtfra entydigt.
(Steen Chr. Steensen, Berlingske Tidende 7. maj 1996)
Per Salo bar den nye klaverkoncert, Concerto in due tempi, som Per Nørgård havde tilegnet ham. Udførelsen var mesterlig – den sydede af energi og lyste af indsigt. Klaverpartiet var en oase af klarhed i et forunderligt væv af hændelser. Det var en svær opgave for orkestret at udrede trådene, men det gik glimrende under Leif Segerstams erfarne direktion. […] Og så endte aftenen med Nørgårds 3. Symfoni med orkester og kor, fra midten af 1970erne. Et monumentalt værk, hvor klangvariationerne strakte sig fra næsten uhørlige lyde til en vældig tuba i bunden, og med koret svævende mildt i højden. Inde fra klangens hjerte udgik der et inderligt skær. Det var en generøs festaften, der sendte os hjem med en følelse af at have rørt ved essensen af den nørgårdske tone.
(Teresa Waskowska, Politiken 7. maj 1996)
