Prisoverrækkelsen
Begrundelsen
Den officielle begrundelse for prisuddelingen lød:
”Léonie Sonnings Musikpris tildeles herved Arthur Rubinstein med 60.000 danske kroner i dyb beundring for hans lange og epokegørende indsats som sit slægtleds mest fremragende og alsidige klaverkunstner. Arthur Rubinsteins koncerter i Danmark vil blive erindret som udtryk for de højeste idealer på klavermusikkens område.”
I sin takketale sagde Arthur Rubinstein bl.a.:
”Danskerne har altid stået mit hjerte nær for deres umiddelbarhed og følsomhed. Jeg er jøde, og jeg glemmer aldrig, hvad Danmark gjorde for mit folk i den svære tid under krigen.”
Programmet
Mozart Ouverture til Tryllefløjten
Schumann Klaverkoncert
Beethoven Klaverkoncert nr. 5, Kejserkoncerten
Medvirkende
Arthur Rubinstein, klaver
Sjællands Symfoniorkester
John Frandsen, dirigent
Arthur Rubinstein og Danmark
Som en af verdens mest berømte musikere var Arthur Rubinstein naturligvis et meget velkendt navn i Danmark, da han som 84-årig modtog Léonie Sonnings Musikpris.
Hans første optræden i Danmark lå helt tilbage til 2. marts 1936, hvor han spillede en solokoncert i Odd Fellow Palæet i København. ”Aldrig har vi hørt en mere aktiv Waldstein, eller en for Øret mere frydefuld”, skrev Politiken i sin anmeldelse. ”Beethovens Værk blev Optakten til en Aften helt i Lyrikens Tegn. Og en Lyrik, hvor Drøm og Daad blandedes i ædel Harmoni. Hvad enten det var Brahms, Chopin eller modernistiske Spaniere – alt bares oppe af magtfuld lyrisk Fantasi. Hos Arthur Rubinstein er Følelsens Fornemhed og spændstig Vitalitet det finest tænkelig tilslebne Værktøj for Aand.”
To dage før priskoncerten i 1971 spillede Arthur Rubinstein en solokoncert i Odd Fellow Palæet i København, og den var udsolgt allerede tre uger inden koncerten. Pressen var begejstret for Rubinsteins spil: ”Lad det være sagt med det samme, at det ganske enkelt var en koncert, man ikke burde skrive om”, mente Politikens anmelder Knud Stokholm. ”Han leverede nok engang nuancer og aspekter af klaverspillets kunst, som næppe nogen kan gøre ham efter. […] I teknisk overskud, fysisk formåen og åndeligt overblik erindrer jeg ingen svækkelse, siden jeg hørte ham første gang for snart adskillige år siden. Men en ændring og udvidelse konstateredes på det emotionelle plan. Det var vigtigt for den gamle mester, det her, på en måde testamentarisk. Et åndsmenneske af sjælden karat havde noget væsentligt at meddele ved solnedgang.”
De to koncerter i 1971 blev Rubinsteins sidste i Danmark. I 1976 indstillede han sin koncertkarriere pga. svækket syn.
Dagspressen
Aldeles betagende var det at opleve ham som en virkelig “digter ved klaveret”. En række af koncertens detaljer lød næsten som improviseret i hans gengivelse, instrumentet “sang” under hans hænder, men gang på gang afslørede hans særlige kombination af næsten plastisk-skulpturel formning og strømmende musiceren nu alligevel, hvor utroligt sikkert og bevidst hans “styrede” sin fraseringskunst. […] Formatet blev opbygget kunstnerisk med et væld af udtryksnuancer, der alle samledes til et meningsfyldt, vægtigt helhedsforløb, karakteristikken, holdningen, var et mål, som aldrig tabtes af syne.
(H.V., Berlingske Tidende 2. november 1971)
Da Kejserkoncertens sidste, fejende toneorgie var ved at dø hen, brød bifaldet igen løs, og i fulde fem minutter lød taktfaste håndklap fra de 1600 mennesker, før Rubinstein gav sig og føjede endnu en præstation til sin gigantoptræden: Et ekstranummer. Og sjældent har man oplevet, at 1600 mennesker kunne være så stille, som da en af Chopins nocturner kravlede ud af flyglet under Rubinsteins lokkende hænder.
(Sindbæk, Holstebro Dagblad 1. november 1971)
