Prisoverrækkelsen
Den officielle begrundelse
Musikprisen blev overrakt af dr.phil. Børge Friis, formand for Léonie Sonnings Musikfond.
”Léonie Sonnings Musikpris tildeles herved Dame Janet Baker i beundring for hendes menneskelige, følelsesmæssige og personlige fortolkning af de bedste liedværker. Dame Janet Bakers utrættelige indsats i Danmark og i resten af verden har hjulpet med til at bevare, levendegøre og forny liedkunstens tradition.”
Programmet
Caldara Selve amiche
Martini Plaisir d’amour
Pergolesi Ogni pena più spietata
A. Scarlatti Spesso vibra per suo gioco
Caccini Amarilli, mia bella
Durante Danza, fanciulla gentile
Mendelssohn Scheidend; Neue Liebe; Frage; Auf Flüglen des Gesanges; Ich hör ein Vöglein; Nachtlied; Hexenlied
Delius Young Venevil; The Bird’s Story; Twilight Fancies; Love’s Philosophy
Fauré Rencontre; Toujours; Adieu
Debussy Mandoline; Air de Lia
Medvirkende
Dame Janet Baker, mezzosopran
Geoffrey Parsons, klaver
Janet Baker og Danmark
Janet Baker første gang optrådte som solist i Danmark, da hun var bare 28 år – det skete ved en opførelse af Bachs Johannespassion i 1961 med DR Symfoniorkestret dirigeret af Mogens Wöldike. I marts 1968 var hun solist i Schönbergs Gurrelieder med DR Symfoniorkester, dirigeret af János Ferencsik, og i 1972 sang hun igen i dansk radio, denne gang Berlioz’ Les nuits d’étés dirigeret af Herbert Blomstedt. Hun optrådte også to gange med liedkoncerter i Danmark, og året før priskoncerten sang hun i 1978 Brahms’ Altrapsodi og Brittens kantate Phaedra ved en koncert med DR Symfoniorkestret.
I anledning af prisuddelingen blev Janet Baker interviewet i Berlingske Tidende af Else Cornelius, og ved den lejlighed fortalte hun: ”Man bliver aldrig blasert, når man møder menneskers udtryk i taknemmelighed og respekt. Om det er ét menneske, der står og siger tak ved sceneindgangen, eller om det er en komité, der giver én en pris – begge dele er et bevis på kærlighed, man er taknemmelig for at modtage. Men når beviset kommer fra et andet land, betyder det nu noget ganske andet.”
Dagen efter priskoncerten var Janet Baker 25. april 1979 solist ved en koncert i Radiohusets Koncertsal. Hun sang Gustav Mahlers Lieder eines fahrende Gesellen samt Brahms’ Altrapsodi med DR Symfoniorkestret og herrerne fra Radiokoret, dirigeret af János Ferencsik. Koncerten blev udsendt i tv dagen efter. Politikens musikanmelder, komponisten Fleming Weis, skrev: ”På sublimeste vis berettede Janet Baker om tragediens forløb, menneskelig i sin indlevelseskunst og betagende i den vokale skønhed, hvormed hun former og beånder hver enkelt melodisk strofe.
Hun råder suverænt over et udtryksregister, der både rummer altens mørke farve og sopranens lysende højde. De mahlerske toner til hans egne tekster kan næppe tænkes sunget smukkere. […] Det var en aften af de store, som man længe vil mindes.”
Janet Baker kom tilbage til Danmark flere gange i 1980’erne, bl.a. sang hun i 1988 Berlioz’ Les nuits d´etés med Collegium Musicum, dirigeret af Michael Schønwandt.
Dagspressen
Janet Baker har nu i mange år begejstret et stort publikum med sin smukke sangkunst, som bygger på lige dele beherskelse af det vokale materiale og den personlige indlevelse i det tekster der ligger til grund for den musik hun synger. Ved sin koncert i Odd-Fellow Palæet i anledning af overrækkelsen af Sonningprisen demonstrerede hun til fulde at hendes mezzo stadig er et perfekt redskab til at udtrykke et bredt spektrum af skiftende sindstilstande.
(Jurij Moskvitin, Politiken 26. april 1979)
Man finder nok ikke mere perfekt sangkunst end hos Janet Baker. […] Virtuost gjorde hun rede for hver eneste lille sløjfe i tidlige italienske arier, og klangligt og udtryksmæssigt format af de sjældne viste hun i lieder af Mendelssohn, Delius, Fauré og Debussy som om hvert land og hver komponist var hendes særlige specialitet. Geoffrey Parsons var hende en eminent følsom og meddigtende partner ved klaveret.
(Thomas Viggo Pedersen, Kristeligt Dagblad 28. april 1979)
Det åbnede med et repræsentativt udvalg af italiensk musik. […] Små mættede stemningsbilleder i virtuos behandling præget af overlegen teknik på alle planer. Janet Baker gik videre med 6 sange af Mendelssohn, og gav dem en fortolkning som var de af Schumann. Mendelssohns næsten vise-agtige liedstil var i øjeblikke ved ikke at kunne bære de gennemgribende fortolkninger, men samtidig blev sangene beriget med et stort betydningsindhold, som de kun kunne vinde ved. Bakers mageløse fraseringsteknik og fornemme beherskelse af vibratoeffekten fejrede her triumfer.
(Bo Holten, Weekendavisen 27. april 1979)
