Léonie Sonning Prismodtager 1965
Den amerikanske dirigent Leonard Bernstein modtog Léonie Sonnings Musikpris på 50.000 kr. ved en koncert 17. maj 1965 i Odd Fellow Palæet i København.
Koncerten blev overværet af kong Frederik 9. og prinsesse Benedikte.
Koncertens anden halvdel blev udsendt direkte i P2. Opførelsen af Carl Nielsens 3. Symfoni blev desuden udsendt i tv 29. maj 1965.
Programmet
Carl Nielsen Helios
Carl Nielsen Violinkoncert
Medvirkende
Tibor Varga, violin
Det Kongelige Kapel
Johan Hye-Knudsen, dirigent
Carl Nielsen: Symfoni nr. 3, Sinfonia Espansiva
(sidste sats gentaget som ekstranummer)
Medvirkende
Ruth Guldbæk, sopran
Niels Møller, tenor
Det Kongelige Kapel
Leonard Bernstein, dirigent
Begrundelsen
Musikprisen blev overrakt af direktør for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Knudåge Riisager.
I sin tale sagde han bl.a.:
”Kære Mr. Bernstein. Da bestyrelsen for Léonie Sonnings Musikpris besluttede at give Dem fondens pris, og De så venligt accepterede at komme til København for at modtage den i aftes, fik vi mulighed for at hædre en stor musiker, som længe har nydt verdensry som komponist, dirigent og pianist. Da Deres grammofonindspilning med Carl Nielsens 5. Symfoni for nogle år siden blev kendt her i Danmark, opstod der i danske musikkredse tanken om, på hvilken måde vi, under værdige former, kunne give udtryk for vor anerkendelse af det betydningsfulde bidrag, De dermed havde givet til kendskabet til vor store komponist uden for vort lands egne grænser. I 100-året for Carl Nielsens fødsel, hvor Léonie Sonnings Musikfond samtidig er blevet etableret, betragtede vi det som en naturlig lejlighed til at invitere Dem til at dirigere Det Kongelige Kapel i en opførelse af et af hans symfoniske værker for ved samme lejlighed at fastslå vores taknemmelighed over for Dem ved at give Dem denne pris. Jeg beder Dem derfor om at modtage denne pris i den ånd, hvori den er tænkt: Som det danske musiklivs ærbødigste hyldest til Dem som kunstner og musiker og som tak for den indsats, De har gjort for Carl Nielsens musik.”
Hør talen fra prisoverrækkelsen her:
SOUNDCLOUD PLAYLIST
Leonard Bernstein i Danmark
Leonard Bernstein ankom til København en uges tid før priskoncerten. I løbet af prøvedagene nåede han også at tage til Odense for at overvære Odense Teaters opsætning af sin musical West Side Story. ”Jeg plejer altid at se store forestillinger med masser af dansere og kæmpescene. Denne gang kom jeg tæt på de medvirkende – og det betog mig fuldstændig”, sagde Leonard Bernstein, der ifølge avisen takkede de medvirkende med tårerne løbende ned ad kinderne af glæde.
Dagen inden priskoncerten lavede Det Kongelige Kapel og Leonard Bernstein en pladeindspilning af Carl Nielsens 3. Symfoni for pladeselskabet CBS. Samme aften var Bernstein indbudt af den danske regering til middagsselskab på Christiansborg. Blandt gæsterne var Carl Nielsens døtre samt fru Léonie Sonning og komponisterne Knudåge Riisager, Finn Høffding, Vagn Holmboe og Poul Rovsing Olsen.
I sin tale til Bernstein sagde kulturminister Hans Sølvhøj bl.a.: ”Jeg tror, at De har følt det som Deres opgave at skelne mellem god og dårlig musik og ikke mellem høj og lav. En sådan indstilling er, især når den et forbundet med Deres fantasi og begavelse, den bedste vej til den folkelige opslutning omkring kulturlivet, som den danske regering meget gerne ser fremmet. Men De er også udtryk for den amerikanske åbenhed, som Europa ofte har grund til at lære af USA. Vi mener i Dem at finde det perfekte, det fordomsfri, det alsidige og det iderige Amerika, når det er bedst.”
Pressen skrev bl.a.:
Det, der gælder ved hundredåret for Carl Nielsen, må jo være at genkalde ham som et stykke liv gjort uforgængeligt i kunst. Kunne det gøres mere medrivende, mere fuldkommen overbevisende, end ved at lade Carl Nielsens genius forenes med Leonard Bernsteins. […] Mindeværdig er et fjernt og mat udtryk for oplevelsen. Den var overvældende og ubegribelig. Det var, som om ”espansiva” og Carl Nielsen har ventet et halvt århundrede på denne aften.
(Robert Naur, Politiken 18. maj 1965)
Som en bombe, ladet med musikalsk energi og dog med fuldstændig kontrol over hver tone, førte han satsen igennem, dansede dens motiver, tvang dens livsvilje frem, favnede den brede, lyriske skønhed med et ritardando, der fuldendte temaets triumf og holdt dets sidste tone i et stigende fortissimo. Carl Nielsen ville efter første sats, om han havde hørt det, læne sig endnu mere bleg tilbage i sin stol, magtstjålet af sin egen musiks storhed.
(Kai Flor, Berlingske Tidende 18. maj 1965)
Et orkanagtigt bifald rejste sig, da kapellet med Bernstein som dirigent havde spillet Carl Nielsens tredje symfoni, “Espansiva”. Talløse fremkaldelser, anført af kongen og prinsesse Benedikte, blomster, piften, trampen og bravoraab blev dirigenten til del for den betagende oplevelse, han sammen med kapellet havde beredt tilhørerne.
(Vejle Amts Folkeblad, 18. maj 1965)
