Léonie Sonning Prismodtager 1959
Den russiske komponist Igor Stravinskij modtog Léonie Sonnings Musikpris på 50.000 kr. ved en koncert under Den Danske Musik- og Balletfestival 25. maj 1959 i Tivolis Koncertsal.
Koncerten blev overværet af kong Frederik 9. og dronning Ingrid.
Musikprisen blev overrakt af direktør for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Knudåge Riisager.
I sin pristale sagde han bl.a.:
”Med etableringen af Sonnings Musikpris har Danmark fået mulighed for at ære fremstående personligheder i musikkens verden. Dette er første gang, Sonnings Musikpris tildeles – og faktisk er det første gang overhovedet, at en kunstnerisk pris af en så betragtelig størrelse uddeles i dette land. Det synes helt naturligt, at De, Hr. Igor Stravinskij, er blevet valgt til den første modtager af denne pris, som er et udtryk for dansk musiklivs anerkendelse og respekt for den mand, der i dag repræsenterer personificeringen af den musikalske verdens top. For lige som Albert Einstein med sin fortolkning af det univers, der omgiver os, var i stand til at ændre vores billede af verden, så det aldrig blev det samme igen, sådan har De, Hr. Stravinskij, gennem Deres livsværk været i stand til at ændre musikkens verden i Deres tid.”
Programmet
Carl Nielsen Ouverture til Maskarade
Vagn Holmboe Symfoni nr. 7
Igor Stravinsky Oktet for blæsere (1923)
Igor Stravinsky Ildfuglen
Medvirkende:
Det Kgl. Kapel
Dirigent: John Frandsen (Nielsen, Holmboe) og Igor Stravinsky (Oktet for bIæsere, lldfuglen)
Den officielle begrundelse for prisen lød:
”Leonie Sonnings Musikpris tildeles herved med 50.000 danske kroner komponisten Igor Stravinskij i erkendelse af og i dyb beundring for Stravinskijs epokegørende indsats som skabende musiker, hvis værker har beriget vor generation og fremover vil blive stående som et lysende udtryk for den universelle tonekunst.”
Igor Stravinskij takkede med ordene:
”Jeg er dybt rørt af denne hædersudmærkelse og den store ære, der tildeles mig. Jeg vil altid huske Deres umådeligt venlige anerkendelse og mit besøg her. Jeg takker af hele mit hjerte.”
Hør talerne ved overrækkelsen her
Stravinsky og danmark
Igor Stravinskij optrådte for første gang i Danmark helt tilbage i 1924, hvor han 17. juli spillede sin nye Klaverkoncert i Tivolis Koncertsal, dirigeret af Frederik Schnedler-Petersen. ”Det var første gang, at Klaverkoncerten hørtes herhjemme, og den var ikke helt let opfattelig ved første Overhøring. Klaverpartiet maa være vanskeligt at udføre, men Komponisten viste sig som en Mester i den Henseende”, skrev dagbladet Folkets Avis. ”Publikum stod paa Hovedet af Begejstring, Kunstneren fik Touche, Blomster og en Uendelighed af Fremkaldelser”, tilføjede avisen København.
Stravinskij vendte tilbage to gange for at opføre sin egen musik. I december 1925 dirigerede han sin ballet Petrusjkapå Det Kongelige Teater, og 1934 var han solist i sin Capriccio for klaver og orkester ved en koncert med DR Symfoniorkestret, dirigeret af Nicolai Malko.
Til prisuddelingen i København 1959 ankom Igor Stravinskij og hans hustru Vera i Kastrup Lufthavn 22. maj og blev indlogeret på Hotel d’Angleterre. 23. maj overværede Stravinskij en opførelse af sin ballet Apollon musagète på Det Kongelige Teater. Dagen efter afholdt den danske regering festmiddag for ham med statsminister H.C. Hansen som vært. Om aftenen efter priskoncerten 25. maj var der reception på Københavns Rådhus.
Pressen skrev om priskoncerten bl.a.
Tværs gennem begejstring og tilbageholdenhed maatte man indrømme, at aftenen var en af de store, en af de største, man endnu har oplevet. En af dem, man aldrig vil kunne glemme. Ikke blot fordi kapellet her føjede endnu et blad til sin traditionsrige historie, eller fordi et eksklusivt publikum med kongeparret i spidsen kunne samles til en festaften med vor tids musik. Men ogsaa fordi man, saafremt man er modtagelig for den udstraaling, som en stor personlighed hinsides ret og uret altid vil udøve, bevægedes ved mødet med denne lille mand med det blege ansigt og de kloge øjne bag de tykke briller. Man bevægedes, saafremt man har lært at bøje sig i beundring for aandens magt og konsekvens – selv i vor tid.
(Information, 26. maj 1959)
”Det er rytmikeren Stravinsky, der dirigerer, lyrikeren tilhørte ungdomsaarene. Slagene er rappe, elastiske – et langt livs kamp for at faa musikere til at spille korte, skarpe fjerdedelsnoder. Stykket naar sit højdepunkt, slutter grelt, og det danske musikpublikum, den danske offentlighed slaar hænderne sammen for at hylde musikens lille stormand. Han faar tousch, dynges til med buketter, og en stor aften klinger ud med de sidste sprøde klapsalver.”
(Politiken, 26. maj 1959)
Den 77-aarige gamle mester har intet sat til af sin ungdoms fyrighed, og kapellet spillede, saa det gnistrede. Hvor mange gange Strawinsky efter dette maatte frem og takke lod sig ikke tælle. Et hav af mægtige blomsterbuketter var ved at begrave den lille mand, der med ungdommelig fart og spændstighed ilede fra podiet til scenedøren og tilbage igen. Først da kongeparret, der førte an i hyldesten, havde forladt deres loge, ebbede jubelen langsomt ud. – Det var en aften af de helt store.
(Sigurd Berg, Dagens Nyheder 26. maj 1959)
