Léonie Sonning Talentprismodtager 2024
MEZZOSOPRAN
Man kan sige, at musik altid har været et grundvilkår for Christina. Hendes far er violinist, og moren har som kulturleder og dramaturg oversat operaer, været sufflør og i det hele taget arbejdet med musikformidling, så længe Christina kan huske. Allerede som fireårig blev hun taget med til operaforestillinger i hjembyen Oslo, hvor hun måtte sidde på tre puder, for at kunne se over sædet. Klassisk sang har derfor været en del af dagligdagen for den unge Christina, som i ti år sang i Den Norske Operas børnekor og ikke mindst i familiens eget familiekor. Der blev sunget og musiceret i familiens hjem ved enhver lejlighed.
Hos alle Christinas bedsteforældre fandt hun ligeledes som barn en verden af toner og litteratur, som hun kunne dykke ned i. I hendes farmor og farfars hjem er hver en hylde og hvert et skab fyldt ud med nodehæfter og bøger, og der er altid en god chance for, at man får en bog eller en node med hjem, når man besøger dem. Christina blev tidligt introduceret for alle mulige instrumenter, og på et tidspunkt spillede Christina både cello og firhændig klaver med sin farfar, som er organist og musikforsker.
Men det var sangen, der satte sig fast. Selvom det at bruge krop og stemme som instrument til tider er sårbart og komplekst. Her fandt hun svaret hos den danske sangpædagog Susanna Eken. Som 14-årig sneg Christina sig med til en masterclass på et sommerkursus i Voksenåsen i Oslo, som hun egentlig var for ung til. Men hendes sanglærer kendte Susanna Eken og mente Christina burde møde hende.
Det var et møde, der ændrede Christinas liv. Fra morgen til aften sad hun dybt koncentreret og tog noter og prøvede at forstå stemmefunktionens hemmeligheder. Som 16-årig begyndte hun så at tage på rejser til Danmark for at få timer hos Eken, og efter gymnasiet tog hun skridtet fuldt ud og flyttede til København for at studere. Her blev Susanna Ekens undervisning afgørende for Christinas udvikling. “Hun er virkelig en stemmebygger, og jeg føler, at hun har bygget min stemme og hjulpet mig med at forstå mit instrument,” som hun udtrykker det.
Nørgård – en ven af familien
I familiens hjem kom der en masse kunstnere på grund af alle de samarbejder, som Christinas forældre var involveret i. Blandt andet den danske komponist Per Nørgård. En gang skulle hans violinkoncert opføres til Festspillene i Bergen med Nørgård i sit eget klaverstykke og Christinas far som solist med orkesteret. Ved generalprøven var den da 14-årige Christina og Nørgårds kone, Helle, til stede som de eneste, og det moment står som en af de største musikalske oplevelser for Christina og har givet Per Nørgård en helt særlig plads i hendes hjerte. Både personligt og kunstnerisk.
Da Christina flyttede til Danmark som 19-årig uden netværk, var det da også hos Per og Helle, hun kunne finde tryghed, når hun savnede velkendte ansigter i den nye by. Og inspireret af store oplevelser med dem, samlede Christina i forbindelse med Per Nørgårds 90-års fødselsdag i 2022 en række unge musiktalenter i ensemblet Hehku Ensemble, og indspillede hans ungdomsværk “Sånger från Aftonland” med tilhørende musikfilm. Et værk, Christina har haft lyst til at dykke ned i, siden hun lærte Nørgårds musik at kende. Og også et værk, hvor Pär Lägerkvists tekst og Nørgårds musik går op i en højere enhed og præcist illustrerer Christinas forhold til det musikalske såvel som det lyriske.
“I virkeligheden tror jeg, at grunden til, at klassisk sang virkelig er min ultimative drøm, er det der med, at det kombinerer tre ting, som jeg bare virkelig elsker og brænder for: musik, poesi og historiefortælling,” fortæller Christina passioneret.
Her skal historiefortælling også forstås som formidling af det historiske i et værk. For Christina kan bruge lang tid på at grave sig ned i et værk for at forstå baggrunden og den dybere mening. Det har bragt hende tilbage til Oslo, hvor hun har kastet sig over et forskningsprojekt på Det Norske Musikkonservatorium. Her kan hun nørde igennem og blive akademisk klogere på musik og stemmefysiologi.
Christina er i det hele taget umættelig i forhold til at opdage nye veje inden for musik. Hun synger som solist i oratorier og koncertværker, har flere roller i nye og klassiske operaer og skaber egne projekter med sit ensemble Hehku. Som udøvende kunstner føler hun sig mest hjemme i barok- og samtidsmusik, og har dannet samarbejder på kryds og tværs med andre musikere, komponister og kunstnere i det hele taget. Når alle syv medlemmer af Hehku Ensemble ikke kan samles, optræder de som Hehku Trio, og sammen med lutenisten Fredrik Bock har Christina en duo, hvor barokmusik blandes med nyskrevne værker og folkemusik. Hun har desuden et længerevarende samarbejde med komponisten Maya Miro Johnson, med hvem hun udvikler en kammeropera med et kønspolitisk tema.
Kort om Christina af Klinterberg Herresthal
Christina Sofia af Klinteberg Herresthal er født i 1997 i Oslo med Norsk/Svensk baggrund.
Mezzosopran med en forkærlighed for kammermusik, barokrepertoire og samtidskomponister.
Voksede op i Den Norske Operas Børnekor og Barratt Due Unge Talenter med Åshild Kyvik Bauge og Kristin Kjølberg som sangpædagoger.
Uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (Susanna Eken/Marianne Rørholm/Tuva Semmingsen) og Norges Musikkhøgskole (Marianne Beate Kielland).
Solist med Orkester Nord, Arctic Philharmonic, Det Finske Barokorkester, Nordic Baroque, Randers Kammerorkester, The Baroque Society, Ensemble Esbjerg og Nordic String Quartet.
Startet i 2021 ensemblet Hehku med dirigent Aliisa Neige Barrière, som er aktuelt med koncertvirksomhed og musikfilmen ”Songs from a Changing Evening Land”.
Operadebut som Ishara i Per Nørgårds Gilgamesh (Rued Langgaard Festival 2022) og senere Drømmerhandsken i Katinka Fogh Vindelevs ”Hologrammet” (Randers Kammerorkester) samt ”Johanna/The Eye” i Rachel Peters/Royce Vavrecs ”Three Amputators” (Arctic Phil).
Stipendiet fra Léonie Sonnings Musikfond
Pengene, der følger med Léonie Sonnings Talentpris, skal bruges på fordybningsrejser til Bruxelles, Wien, Salzburg, Helsinki og London. Dertil studierejse til komponist Maya Miro Johnson ved Yale University/NY for at være med på udviklingen af en kammeropera, hvor hovedrollen skrives til hende, til Oslo hvor hun har et forskningsprojekt på NMH samt til Paris for at forbedre franskkundskaber.
Endelig vil hun deltage i baroksangskonkurrencer for at bygge et kontaktnet inden for det europæiske tidligmusikmiljø.
